Vil ikke male fanden på væggen – men–

Flåt sæsonen nærmer sig med hastige skridt og med det risikoen for at vores hunde slæber sådan nogen med sig hjem. Vil også lige pointere at flåter også kan være i din have – i sær hvis man han mange buske og ikke holder sit græs nede.

Det er altså ikke kun i naturen de små bæster befinder sig, og nogle år er også værre end andre år – dog skal man allerede nu begynde at se sine hunde efter.

Jeg har skrevet flere indlæg herinde vedr. flåter – men ikke så meget om hvilke midler man kan anvende for at bekæmpe dem.

Frontline og Bayvantic er nok nogle af de mest brugte produkter som fås som pipetter til at dryppe i nakken på hunden. Midlerne sælges stort set overalt – men burde være et middel der kun kan købes på recept efter min mening. Det er gift du drypper i nakken på din hund og i de seneste år er der blevet rapporteret flere og flere tilfælde hvor hunden er blevet skadet af de her midler.

http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1791985.ece

http://ekstrabladet.dk/kup/kaeledyr/article1703638.ece

http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1791992.ece

Med den viden og i sær den måde jeg er på så er det midler jeg ALDRIG ville give mine hunde. Jeg er ligesom med mig selv ikke tilhænger af, at bruge kemiske ting som på sigt kan skade helbredet. Vi ved ikke hvad disse midler giver af skader på sigt i hundens system, men da alt udefra kommende trænger gennem huden og som vi indånder, så er det meget nærliggende at tænke – at sådan noget ikke kan være godt på sigt.

Jeg vil igen fremhæve de naturlige midler man kan købe og bruge og som har en rigtig god virkning.

Luposan zeckweg  http://www.luposan.de/en/zeckweg.html

Æble cider eddike (som jeg selv anvender) http://www.wikihow.com/Use-Apple-Cider-Vinegar-for-Dogs

Æble cider eddike er en rent vidundermiddel – det styrker hud og pels og en masse andre ting, og  når det er vedligeholdt vil flåter og lopper ikke finde deres vej til hunden.

Tic clip vedhæng og spray er også en god mulighed . For at få den fulde virkning af clippen skal hunden bære den i sit halsbånd hele tiden. Sprayen kan man bruge hvis man skal gå på steder hvor der er særlig mange flåter til stede.

Man kan også få noget olie som indeholder bestemte urter der skulle jage bæsterne på flugt – dette kunne jeg være klar på at prøve af, da beaglerne i forvejen får olitilskud – jeg kender ikke virkningen af denne type olie – men hvis jeg vælger at prøve det, vil det blive skrevet om herinde 😀

Loading