Ved 14:30 tiden gik jeg med Charlie mod “området” – Jeg havde givet ham flexlinen på så han kunne få lov at strække ud. Vejret var dejligt og vi nød turen i det dejlige solskin. Charlie hyggede sig gevaldigt og støvede rundt, mens han nød at være “fri” i den lange snor.
På tilbagevejen mødte vi Mathias med Darwin. De to gik på det modsatte fortov og da Charlie og Darwin så hinanden skulle de lige stå og kigge lidt. Mathias og jeg vekslede et par bemærkninger og jeg gik videre.
Charlie vender sig om og står som om han vidste noget var galt. Jeg vender mig om for at kigge med – og ser til min rædsel en mand på cykel med en samojede. Hunden er i ført flexline og løber “løs” mens den trækker manden på cykel. Bagefter vil jeg vurdere at de har skudt mindst 40 km. i timen.
Ud af øjenkrogen ser jeg Mathias stoppe op og gøre mine til at “gøre noget” – alt imens jeg tager fat i den hank der sidder på Charlies Julius K9 sele – løfter ham op og drøner i sikkerhed ved Byggelegepladsen som vi heldigvis befandt os tæt ved. Samojeden som er af en ret aggressiv karakter farer ud efter os i det de drøner forbi. Alt dette sker i løbet af få sekunder.
Charlie flipper ud og gør og gør og er fuldstændig ude af den. Darwin flipper ud og vil hjælpe Charlie, så Mathias kommer løbende til. Jeg er fuldstændig rystet og så jo lige at den her køter vælte mand og cykel omkuld for at springe i flæsket på os. Ret hurtig blev jeg så vred. Jeg så fuldstændig rødt – for hvad fanden tænker folk dog på???
Den mand må fandme være så hjernedød, når han kan foretage sådan noget. Ofte er de gået forbi hos os. hvor den samme samojede næsten har mast sin store grødhoved ind gennem stakittet til beaglerne. Den er bare ikke velset herude – men kunne forestille mig at den aktiveres forkert. Manden der har den ligner ikke en der har ret meget forstand – Jo jeg er vred – vred over at sådan nogle åndsvage tumper kan gå rundt på fri fod 👿
Det tog lang tid at få Charlie til ro – han var bare så bange og da vi lidt senere kom forbi en hæk hvor en gal labrador drønede rundt og var ved at bide hovedet af os – da var Charlie nær sluppet ud af mine hænder fordi han blev endnu mere bange :-S 😥
Endelig var vi hjemme så Charlie kunne komme sig ude i haven. Han var tydeligt nervøs og faldt først til ro, da Simon kom med Oscar og Mathias med Darwin, så flokken igen var forenet.
Og jeg – jeg sidder nu her og tænker. Jeg er helt sikker på jeg vil reagere meget kraftig hvis den mand en gang til lader sit bæst af en hund mase sit hoved igennem vores hæk og hegn, så falder der brænde ned.
En anden tanke jeg har er, at bare det ville gå galt for ham – at han væltede med sin hund – så han kan lære det – øv øv 😈
