Svamp i øret

Tankerne farer rundt i hovedet på mig i disse dage. Først var der Charlies læbe folds svamp, som gav en masse spekulationer – og nu Oscars venstre øre, som dyrlægen i går stillede en  svamp  diagnose på.

Jeg er slet ikke i tvivl, om at det høje protein rige foder jeg ind i mellem har haft kørt beaglerne på, danner en baggrund for de problemer vi senere har måtte sloges med. Charlies operation hvor han fik fjernet læbefolden og nu Oscars øre.

Gennem mine samtaler med dyrlægen, samt de oplysninger jeg har søgt på nettet, sammenholdt med mine egne iagttagelser og oplevelser – ja så ser jeg den røde tråd hele vejen igennem.

Jeg er ikke ude på at nedgøre de forskellige foder typer – alt det må folk selvom og de må således også gøre deres egne erfaringer – ligesom jeg har måttet – og det har kostet dyrt til nu. Derfor vil jeg ikke fremhæve de foder typer jeg har anvendt – men nøjes med at sige at protein % har ligget på 30-33%. Ingen tvivl om at det er proteinet der danner baggrunden for Charlies og nu Oscars svampe problem.

Problemet er jo at det foder du gav dine hunde for ½ år eller mere siden, kan give problemer så lang tid efter. Kroppen lagrer stofferne og den husker dem – sådan er alle individer opbygget – også vi mennesker.  Over tid sker der en ophobning i kroppen og så skal disse stoffer ud, et eller andet sted. Dermed ligges kimen til div. allergier og andre dårlige ting. Der har aldrig været så meget allergi blandt hunde som vi ser i dag – derfor er det også blevet så stor en viden skab at fodre sin hund af, for hvilket foder skal man anvende?

Uanset om du fodre med tørkost eller BARF, så kan du ikke vide dig sikker på, at din hund får noget godt. Det rå kød indeholder jo også antibiotikaer og hormoner i stor stil – så man er ikke automatisk sikret fordi man vælger at fodre råt. Det er man heller ikke hvis man fodre tørt – for foder producenterne kan komme hvad som helst i. Man kan ikke være 100 % sikker på hvilke kød sorter der kommes i tørfoderet,  hvordan dyret har haft det før det blev til hunde føde, for det har du kun foder producentens ord for – og kan man stole på det?

Ang. det foder valg jeg nu har truffet og som vi har kørt på de seneste 3 måneder – da er jeg af dyrlægen blevet anbefalet at forsætte ud af den sti. Dermed ikke sagt jeg ikke kan kombinere foderet med noget andet – men det blev anbefalet at jeg kørte med så rent et foder som muligt, med så få ting på deklarationen, så man kunne pille tingene ud. Så ingen farlig fine remser af alt muligt på deklarationen, for man kan være evigt forvisset om, at foder producenterne nok skal pynte lidt på det hele. Derfor skal man også når man vælger foder til sine kæledyr søge en masse baggrunds stof om det foder firma der leverer dit kæledyrs mad. Kan man ikke finde noget særligt information, så lad det foder ligge og søg videre.

Nok om det – nu er Oscar i behandling og her til morgen fremstod hans øre mindre rødt end i går, så svamp/antibiotika midlet er ved gøre en virkning. Her i morges fik Oscar renset øret ud igen og til aften skal han så have svamp/antibiotika midlet.

Nedenstående billede er Oscar venstre øre, som det så ud, før jeg rensede øret til morgen. Bemærk det sorte snask, som er selve svampen.

Loading