Oscars øre problem 2

Oscar tog køreturen til dyrlægen i pæn stil – baldrian pillen gjorde sin virkning og han lå pænt ved siden af sønnen og klagede sig lidt engang i mellem – men ellers gik det det fint.

Vi har nu været hos dyrlægen –  og det så jo ikke så godt ud med venstre øre. Der blev udtaget en prøve som dyrlægen ville se under mikroskop – netop fordi han ville vide hvad han skulle behandle det for. Altså min dyrlæge er ikke sådan en hokus pokus dyrlæge der bare skriver medicin ud i et væk. Han vil vide hvad han behandler for og hvorfor.

Det højre øre er fint – der intet at komme efter.

Dommen lød på svamp – nærmere betegnet – Malassezia

Oscar har nu fået noget svampe dræbende jeg skal dryppe øret med – 1 gang om aftenen. Om morgenen/formiddagen skal jeg rense hans øre ud med det øre rens jeg allerede har brugt. Behandlingen skal være i mindst 5 dage.

Fint nok – men så melder der sig en masse spørgsmål nu! Er det allergi? – er det foder relateret? eller er det bare noget Oscar har engang i mellem?

Ligesom med Charlie med hans læbefolds svamp – hvor alle disse spørgsmål også meldte sig.

Uhh det er svært – men dyrlægen afviste ikke, at det kunne være allergi – eller foder relateret – eller der er en sammenhæng mellem Oscars dårlige fordøjelse og den irriterede tyktarm han har.

Der ud over har Oscar en del plak på sine bagerste tænder og det skulle jeg få gjort noget ved – men sammenhængen mellem plakken, fordøjelsen og nu svampen i øret kan godt have en sammenhæng.

Jeg har læst et sted at når hundens fordøjelse ikke fungerer optimalt, så skal leveren arbejde på højkraft med at nedbryde affalds stofferne. Når disse ikke kan nedbrydes sendes de ud i hundens system og hober sig op, som regel i venstre øre.

Lige nu ved jeg ikke hvad vi skal – det må jeg diskutere med beaglernes “far” – om Oscar skal have en videre undersøgelse – evt, for allergi.

Foreløbig forsætter jeg med det foder vi har valgt – dyrlægen syntes foder valget lød godt og opfordrede mig til at forsætte i samme spor.

Loading