Det er præcis en måned siden, Charlie fik fjernet sin venstre læbefold ved operation.
Tiden efter har bare været så god for ham. Læben er helet fint op og der er intet at se mere. Når man kigger intens på billedet kan man naturligvis se at læbefolden er væk i forhold til højre læbefold som stadig er der. Selve udseendet på Charlie er uændret og det er kun når man ved det, at man ser den ikke er der mere.
Der er ingen spor af svamp overhovedet – så vi håber det hele nu er et overstået kapitel. Hvad årsagen til svampen har været kan man jo gisne om fra nu og i al evighed – det finder vi nok aldrig rigtig ud af – dog tror jeg foderet har spillet en rolle. Foderet har vi haft oppe til revurdering og nu foretaget skift til forskellige typer som fremover skal være på beaglernes madplan. Ved at variere mest muligt vil man forhåbentlig kunne undgå det sker igen – eller andre ting opstår i form af intolerance. Vi holder dog en kylling pause og prøver andre ting af i stedet – Kylling er jo begyndt at spøge som en mulig årsag til allergi problemer hos hunde.
Her et dugfrisk billede af Charlie – taget her i eftermiddag, hvor han rigtig viser sine flotte læber frem 😆
![]()







