Endelig er foråret på vej

Vejret lover rigtig godt for den næste uges tid. I dag fik beaglerne en masse løfter om at foråret endelig er på vej og med det tiden for mere ude tid.

Vi har rigtig nydt vores gå ture til formiddag i det fine vejr, hvor jeg gik hele området igennem, først med Charlie – så Oscar. På hjemvejen mødte vi Mathias med Darwin. Darwin var dog rigtig optaget af alle de dejlige dufte – så “mor” kunne være “mor” – det var han da ligeglad med 😆 – Han gik videre med Mathias som fulgtes med vores gravhunde ven og hans “mor” –

Oscar og jeg gik hjemad – og hjemme hang Charlie op af havedøren “Luuuk miig uuud” – Så åbnede jeg døren og ud sprang Charlie i fuldt firspring og så tog han og Oscar lige en runde i haven.

Jeg har i disse dage modtaget nye foder forsendelser, så jeg skulle have noget af foderet sat væk og andet op i foderspande – det begyndte jeg på mens Charlie og Oscar hoppede rundt ude på græsplænen. Meen man narrer IKKE en beagles fremragende lugtesans – for nu var der to beagler der bare skulle ind i en vis sidevind – for det duftede åbenbart af foder helt ud i haven 😆

Darwin var nu vendt hjem og halløjsa – “mor” var i gang med foderspande og andet foder tilberedelse – så han måtte også hellere holde sig i nærheden.

Jeg har købt en lille portion hjem af James Wellbeloved Ris og kalkun – så jeg besluttede at det kunne beaglerne få til frokost  – nøjj der blev spist – det var lige en kærkommen afveksling – igen et vink om at der gerne må være variation i foderet. Nu har vi foder til de næste par måneder – og der er vel 6 forskellige varianter at gøre godt med.

 

I næste uge håber vi således at vi kan være en del i haven – det vil forhåbentlig rense det sidste ud af Oscars øre – ellers må jeg til dyrlægen med ham. Han virker ikke irriteret over det og finder sig fint i at jeg renser det ud med Ballistol olie – men jeg holder skarpt øje med om det forværrer sig, for så må vi lige have lidt øredråber til det sidste.

Loading