Ugen er gået med sygdom blandt beaglerne. Natten til onsdag blev Charlie syg – og så gik det ellers derudad med opkast og diare. Charlie har været ret dårlig – men dog fået sovet en del. Han er først i går ved middags tid begyndt at spise lidt – primært cous cous med tun – samt fået tilskud af canikur. Natten til i dag (fredag) har han været lidt urolig og som følge af det været i haven et par gange. I hele perioden har han ikke været på gå tur.
I dag til morgen er Oscar så startet op – først med en ordentlig gang dårlig mave – sidenhen og opkast og endnu engang diare – alene til formiddag.
Oscar er startet op på zoolac og har fået en smule ris m/tun. Oscar virker umiddelbar ikke så præget af det som Charlie har været – men som med sådan noget – kan det jo gå frem og tilbage i perioder.
Og med weekendens komme forventer jeg nu også at Darwin får det – så jeg har allerede nu givet ham lidt skåne kost dels for at lette hans mave og dels fordi jeg har en fornemmelse af, at han er lidt utilpas.
Får se hvordan de næste døgn forløber.
Jeg er derfor ikke i tvivl om at beaglerne er blevet smittet af noget omgangs syge – sikkert fra området hvor folk jo ikke samler deres hundes efterladensskaber op.
![]()






