Den holdt ikke længe

Ærligt – så havde jeg mine tvivl – om Oscar kunne fungere på et foder med 14 % fiber indhold!!

Jeg valgte jo så at prøve – dels fordi dyrlægen mente det var det rigtige og så tænkte jeg jo at det ikke skadede at prøve. Igen- igen må jeg jo konstatere at jeg ved bedre 😉

5 dage – holdt Oscar på metabolic foderet – i de 5 dage har hans efterladenskaber fyldt enorm meget – op til 4-5 gange pr dag. I går begyndte han at spise græs og så vidste jeg at klokken ringede. Han er så småt kommet ind i mindre afføring som er blevet mere fast – så billedet er ved at vende til en egentlig forstoppelse – og så langt skal vi ikke – at han får dårlig mave på den bekostning.

Heldigvis har jeg ikke købt en større mængde af hills foderet – netop af samme grund – for af skade bliver man klog 

Og hvad så? det er jo nødvendigt at han ikke tager mere på og løsningen udi det hedder ikke længere tør foder – men med vægt på våd foderet. Jeg så jo her sidste sommer da Oscar var blevet opereret i munden og han kun måtte få våd foder – at han tabte sig i de små 14 dage han kun fik det – så nu går jeg den anden vej og tager mere våd foder ind i billedet igen. Heldigvis fungere Oscar rigtig godt på sådan noget – så det bliver ikke et problem. Det bliver snarere et problem at finde steder til at opmagasinere våd foderet – for dåser og folie poser tager nu engang mere plads op end tør foderet gør. Jeg har dog en reol i vores “rode” rum som jeg kan tage i brug – her vil det stå fint og i kølige omgivelser da sol og varme ikke når dette værelse så meget.

Jeg har derfor været på indkøb og fået købt en del hjem af forskellige slags så der nu er til nogen tid.

Udover det vil Oscar så længe jeg har dette foder spise Taste of the wild – da dette foder indeholder meget kød og gode fedtstoffer som han jo har behov for at få. Jeg kigger lige nu på erstatninger – men vil lige vente at se hvordan det kommer til at køre for Oscar. Jeg går efter våd foder 3 x dagligt og 2 mindre måltider med tør foder. Udover det skal han stadig have sine tilskud af olie, hokamix og glucosamin.

Opdatering 20:30 – Vi har besluttet at Oscar fremover fodres på våd foder. Erfaringen viser nemlig at han trives godt på sådan noget og at hans mave følger meget bedre med. Desuden er det også et plus i forhold til hans tænder og tandkød da det våde foder jo ikke sætter sig sådan på tænderne som tørt foder gør Han vil forsat få lidt tørt i form af godbidder og selvfølgelig tyggeting.

Loading