Hverken Oscar eller Darwin er for store – men jeg vil alligevel ind i mellem skrue lidt ned for kalorierne og derfor har jeg i dag fundet på noget nyt.
Beaglerne trives bedst på Kylling eller kalkun og retten her er lavet på hakket kylling.
Jeg foretrækker hakket kød – da det er nemmest at håndtere.
Jeg har brugt:
1800 g. hakket fedtfattig kylling
Dette har jeg stegt (ligesom man laver kød til kødsovs) – når kødet er stegt har jeg tilsat:
ca. 3-4 håndfulde grov valsede havregryn og det har så simret med kødet ca 15 min for svag varme mens man vender det rundt ind i mellem.
I en anden gryde har jeg kogt ca 150 g. revet gulerod (færdigkøbt) – og efter kogningen og afdrypningen er det tilsat kødblandingen og vendt rundt med denne.
Beaglerne har fået 1. portion her til aften og det var MUMS
![]()







