Natten er forløbet fint. Oscar har sovet i soveværelset så vi kunne høre ham hvis der blev noget. Han blødte lidt fra munden i går aftes og her tørrede jeg ham af med en engangs klud vredet i koldt vand og det kunne han tydeligvis godt lide. Ved 23 tiden fik han en smertestillende pille og så sov han ellers hele natten.
Til morgen bar Hr. mand ham ned af trappen – da ryggen drillede – eller rettere halen. Han har spist fint normalt og jeg har gået en meget kort tur med ham og som forventet har han fået hård mave – dette er ret typisk når Oscar har været i narkose.
Efter frokosten tog han sig en ordentlig “morfar” og har siden da været i haven og sole sig lidt.
Alt i alt går det fremad. Jeg har ikke taget billeder af hans mund – det vil jeg først gøre sidst på ugen – hvis han vil lade mig kigge. Jeg er jo ret spændt på hvordan det ser ud – men vil ikke røre ham for munden er tydelig vis øm.


![]()








