Oscars tænder

Jeg måtte jo aflyse Oscars tand eftersyn d. 17/8 da han havde fået en mave infektion.

Nu har jeg så fået en ny tid – og denne gang skal de falde i hak. Det bliver så den 7/9 i stedet for. Dyrlægen vil gennemgå hans tænder samt fjerne det  tandkød som er nødvendigt grundet epulisen han har.

Udover det er der bestilt røntgen af Oscars ryg – i sær retter mistanken sig mod den nederste del af hans ryg – da han har haft bøvl med det nogle gange. Og nu igen i øjeblikket. Han er ret smerteplaget i dag og han har ikke villet ud på tur – ligger bare og hviler sig. Han har fået smertestillende og jeg har kunnet se han slapper mere af i bagkroppen – men godt er det bestemt ikke. Problemet er jo netop at det kan være rigtig svært at finde og forstå hvad og hvor problemet ligger. Fejlen som jeg nogle gange har gjort er at tro det var hans mave – da hans adfærd har peget i den retning. Men det jeg har set i går og til i dag viser mere at det er hans ryg den er gal med.

Dyrlægen rettede jo mistanken mod diskus dengang – men det håber jeg virkelig ikke det er. Tror det ikke da symptomerne mere minder lidt om dem Charlie havde/har når hans spondylose er i udbrud – men hunde er jo forskellige og oplever smerter forskelligt.

Dyrlægen vil få besked på at få taget billeder af hele ryggen også oppe i nakken – så må vi se hvad det viser. Viser det ikke noget – må vi tage den derfra.

Udover det vil jeg også fået lavet en blodprofil på Oscar – for så kan vi samme ligne med den der tidligere er taget for at se om værdierne har ændret sig.

Oscar

Loading