Mine beagler KAN IKKE fungere på kornfri foder – længere er den ikke. Så beaglerne er tilbage på det gammelkendte foder – men da der er glucosamin tilsat i dette foder – og det er der ved Gud i snart ALT foder, hvilket faktisk er noget lort, da jeg syntes folk selv skal træffe et valg hvad det angår, så skal der lige af hensyn til Charlie skæres lidt ned i en periode. Jeg ved dog at andelen af glucosamin er af mindre værdi i det her foder de får – men nu har jeg besluttet at udelukke Charlie fra det en periode. For det “sjove” er, at når vi kommer op om morgenen er hans ører helt normale – det dukker først op hen under aften og efter han har fået dosis med glucosamin.
Charlie får udover glucosamin også hyben – og det forsætter jeg med og vil se om han kan nøjes med det alene.
Jeg har dog fundet et andet hypoallergent foder som ligner James Wellbeloved (varianterne med Ris) – blot er der mere kød i dette produkt hvilket jo er godt – men foderet er UDEN glucosamin. Det har jeg i dag bestilt hjem fra zooplus og det er et foder vi aldrig har haft nogen kontakt med tidligere. Udover det får de sideløbende det gammelkendte Regal – et foder vi ikke kan undvære i vores sortiment.
Der er sket det de sidste dage her – at: 1) Darwin er blevet mere stresset og hyper. 2) Oscars mave er ved at stå af – og han hapser hvad han kan finde rundt omkring – desuden har han til morgen ædt masser af græs – 3) Charlie er ved at få tåreflod fra begge øjne og hård mave – i hver fald var det anstrengt at komme af med det til morgen.
Det er sådan cirka det der sker – når menuen er kornfri – og det er det som jeg oplever HVER gang jeg har prøvet et kornfri foder. Så ris/havre er et absolut MUST HAVE for beaglerne for at deres helse er optimal !!

![]()






