Hverdagen ser sådan her ud i øjeblikket . Vi kæmmer, og kæmmer og kæmmer – for beaglerne har stadig lopper og det synes umuligt at slippe af med dem lige pt. ![]()
Sidste søndag – den 28/9 – fik alle beagler en program vet pille. Når vi finder voksne lopper får de en Capstar. Jeg er ikke meget for at bruge det her kemi – men der er ikke andre muligheder. Jeg har brugt det hvide ud af øjnene på loppemidler på det seneste og vil nu gå over til at blande mit eget sprøjtemiddel.
Beaglerne er sat op i æble cider eddike – får 1 spsk. pr beagle om dagen – og så forsøger jeg at variere foderet så meget som muligt – så de lige nu udover vådfoderet får 3 forskellige slags tør foder.
Jeg ved godt jeg ikke er ene om det her problem – og det trøster mig lidt – men når man har flere hunde så bliver det som at have en skrue uden ende – da en af dem kan være fri i flere dage, for så pludselig at have en loppe igen. Vi finder i gennemsnit 1 loppe pr hund – nogle enkle gange 2 – så det er ikke meget – men nok til at vi kæmmer og behandler alt det vi kan hver eneste dag. Nu glæder jeg mig til frosten sætter ind ![]()


![]()






