Vi finder stadig enkle lopper ind i mellem. Ikke det helt store, men dog 1-2 styk. Det er meget skiftende fra den ene beagle til den anden. Oscar har været fri i 3 dage – men til aften fandt vi to på ham – I går var det Charlie og Darwin der havde 1 hver.
Derfor har jeg i dag truffet valget at give beaglerne en Program Vet pille. Jeg er ret glad for program vet programmet og har brugt Capstar mod de voksne lopper. Nu skal vi dog til bunds i det her – så derfor har alle beagler fået 1 program vet pille, her i aften. Det aktive stof i pillen afgives til fedtlaget hvor det langsomt frigives til blodet hvor lopperne optager stoffet og overfører det til deres æg som så forhindres i deres videre udvikling. Virkningen træder i kraft 24 timer efter at hunden har fået pillen og holder 1 måned. Dermed håber jeg nu at komme det her “loppecirkus” til livs. Man kan med fordel bruge Capstar ved siden af – da dette slår de voksne lopper ihjel. Virkningen af Capstar indtræffer efter få timer og så dør lopperne.
Selvom man giver sådanne piller skal man stadig støvsuge grundigt, ryste de tæpper eller kurve hundene benytter eller vaske. Man kan hvis man har pladsen til det ligge tæpper eller kurv i fryseren og lade det ligge 1-2 døgn – dette skulle slå evt. loppe æg ihjel.
Når det er sagt – så er det lige nu her i sensommer og overgang til efteråret også sæson for lopper. Vi håber der snart indtræffer køligere dage, så lopperne går til. Når pillen beaglerne har fået i aften klinger af, er vi sidst i oktober og så håber jeg det er en saga blot til den tid ![]()
![]()






