Et hvepse stik

I går aftes blev Darwin stukket af en hveps. Det gik ud over venstre forpote – inde mellem to tæer – et rigtigt dumt sted 

Han hylede noget, hvilket jo ikke er noget at sige til, for det gør hulens ondt sådan noget.

Vi fik poten kølet lidt af – men den var jo hævet noget op og det sved og brændte  sikkert en del på Darwin for han bed og slikkede den her stakkels pote.

Jeg besluttede derfor at give ham en medrol pille og det faldt han til ro med.

Til morgen fik han en pille igen – viste tydeligt at det gjorde ondt i poten – derfter  fik han gået en kort tur og fik lavet sit toilette.

Darwin har hele dagen i dag været lidt nedtrykt og stille. Stikket mellem tæerne er ret rødt – men hævelsen er faldet en del. Jeg har sprayet med aloe vera for at køle det lidt af.

Jeg har her i aften givet ham endnu en pille, så han får ro i nat. I morgen vil jeg vurdere situationen, og se hvordan det ser ud.

Loading