Andre alternativer

Der skal findes andre alternativer til Charlie, når hans spondylose er i udbrud.

Han tåler ikke carprofen præparater som er det, som typisk anvendes til gigtplagede hunde. Hans mave står af – og efter en kort periode vil han få dårlige mave og blod i afføringen – så det er ret hårdt ved hans mave.

Medrol bliver ofte betegnet som et vidundermiddel – da mange allergi plagede hunde ofte ordineredes dette. Midlet bruges også i forbindelse med smertebehandling i forskellige sammenhænge. Medrol er et binyrebarkhormon præparat –

Medrol har en række bivirkninger som jeg bestemt ikke er glad for – og noget af det er nu set hos Charlie. Blandt andet nedstemthed og dårlig mave. Desuden kan midlet forværre grå stær og da Charlie netop har grå stær – ja så giver det ligesom sig selv, at han ikke skal have det mere. Men hvad så?

Han får ind i mellem tegn på at ryg og bagben giver ham smerter. Vi vurderer at smerterne ikke er vedvarende – men mere sådan – at han laver en forkert bevægelse, vrid eller lign. som giver et jag af smerte. Jeg kender det fra mig selv, når jeg har udbrud i min ryg – at jeg kun kan bøje mig ned til et vist punkt – overskrider jeg det punkt – kommer det der kraftige jag af smerte – eller jeg sidder en anelse skævt i min stol. Dette kan jeg kontrollere – men det kan Charlie naturligvis ikke – da han ikke forstår hvorfor det gør ondt og “flygter” fra det.

Han har gennem længere tid fået Luposan gelenk pellets og jeg har en god formodning om at det virker – men ikke nok – og måske skal der findes et alternativ til det.

I dag er Charlie startet op på hyben tilskud. Det er kapsler som jeg selv tager og er af den såkaldte kraftige slags. Jeg har regnet frem til at han foreløbig kun skal have 1 kapsel om dagen. Jeg åbner kapslen og rører indholdet ud i 1 spsk A-38. Udover det skal han (og de to andre) igen starte op på fiskeolie, som jeg har holdt en pause med. Jeg har bestilt den gammelkendte grizzly lakseolie hjem igen. Fiskeolie har en betændelses hæmmende virkning og jeg håber at disse ekstra tilskud vil hjælpe Charlie videre frem.

Han skal forsætte på et foder med 24-25 % protein for at bevare muskelmassen – alternativ vil jeg tilbyde ham lidt ekstra kød et par gange i ugen.

Det går bare ikke at han har disse bivirkninger som jo kan forværre sig og jeg ønsker ikke at se ham så nedstemt, eller med den dårlige mave han har haft den seneste uge.

Loading