Well – det går ikke ligefrem fremad – men det går da heller ikke tilbage. Oscar må siges at være rigtig syg denne gang.
Der er på intet tidspunkt i forløbet set blod i hverken afføring eller opkast hvorfor jeg formoder der ikke er tale om en infektion.
Hvad er det så? – Ja det spørgsmål ville jeg gerne have besvaret – men tilbage står jo at det kan være foder relateret – men jeg ved det ikke??
Anyways så kastede Oscar op i går eftermiddags – så han er taget af ris/kylling – som man jo normalt bruger – men han nægter simpel hen at spise det. Han vil heller ikke have havregrød – noget han ellers er glad for – så dette kan jeg heller ikke bruge.
Vi “tvangsvander” ham via en drikkedunk og heldigvis vil han gerne drikke. Han opsøger også ind i mellem vand skålen. Jeg har checket at han ikke er i væskeunderskud, ved at tage fat i huden på ham – falder huden i rette leje igen man slipper den har hunden ikke væskeunderskud. Oscars tandkød er ligeledes fint lyserød – det er bare maven den er gal med.
Jeg har i perioder kunnet få ham til at spise 8-10 tør piller af Bozita robur lam som han jo har fået tilskud af – det er faktisk det eneste han VIL spise. Så det vil jeg lokke i ham når der er en given lejlighed.
I nat var jeg ude med ham ved 3 tiden – her sked han igen. Manden lukkede ham ud tidligt i morges – her havde han lidt opkast.
Ellers ligger han i kurven ved siden af min computer og ind i mellem sover han rigtig godt. Han virker enormt træt, hvilket der jo ikke er noget at sige til.
Jeg har nu bestilt Hills I/D foder hjem – for jeg tror det kommer til at tage tide før Oscar er i orden igen – så derfor vil jeg give ham et rigtig mave foder. Jeg tror det er langt vigtigere at bruge et rigtigt foder, frem for det her havregrød/ris noget, som der jo ingen næring er i.

![]()






