Det lykkedes at få Oscar til at spise 3 spsk. kogt ris med hønsekød. Oscar faldt derefter i søvn og sov 1½ times tid.
Så var han i haven og lå og solede sig lidt – alt i alt så det ud til at gå fremad – men ak da Mathias gik med Darwin ved 16 tiden – blev Oscar igen dårlig – rendte rundt og smaskede (kvalme) og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han kastede endnu engang op – alt det han havde spist – så jeg må erkende han bare ikke var klar til at få noget endnu. Derefter sked han endnu engang tyndt vand.
Oscars stakkels numse er så hudløs nu at jeg skal til at smøre ham med noget – stakkels Oscar mand da – må indrømme at dagen i dag har været alt andet end sjov. Jeg har bare haft det så dårligt over den mave han render med.
Nu er han fastende til i morgen tidlig – så må jeg se hvad jeg så kan gøre der. Jeg har efter aftale med dyrlægen bestilt Hills I/D foder hjem til Oscar, for det skal han nok have nogen tid, så hans mave og tarm system kan komme sig.
I skrivende stund er der ikke noget der indikerer at de to andre er ramt af noget lignende – så igen er det en formodning om at det her er foder relateret eller at Oscar har fået en bakterie i sig – noget han har snust eller slikket på, under en gå tur.
Anyways nu handler det om at få ham på benene igen. Han er dog gået mere ind i en naturlig søvn og får sovet igennem i perioder, hvilket absolut er den allerbedste medicin han kan få lige nu. Nu venter jeg på Hills foderet og i mens må han nøjes med lidt havregrød/kogte ris og lyst kød – såfremt hans mave kan klare det fra i morgen.
![]()






