Charlie har grå stær – det har jeg nævnt flere gange herinde, så deri er der ingen nyhed.
Det blev opdaget relativ tidligt – og allerede da han var 3-3½ år vidste vi, at han havde sådan noget.
Vi opdagede det sådan hen af vejen – f.eks. når det blev mørkt og han derved viste at han ikke kunne orientere sig så godt. Senere igen hvis der var en forhindring som han ikke forventede ville være der og han så kunne gå ind i den.
4 forskellige dyrlæger har også uafhængige af hinanden sagt at Charlie har grå stær!
Hvad er så grå stær for noget?
Grå stær er en slags mælkehvid, grålig, blålig farve som rammer øjets linse og gør den uklar – hunden ser som gennem en tunnel – et såkaldt tunnelsyn. Grå stær kan være en medfødt lidelse. Grå stær kan opstå som følge af diabetes, hvilket det ofte er. Nogle mener at over vaccination af hunden er en årsag – overvægt kan være en årsag – flåt bid kan også være en årsag. Uanset hvad årsagen er, så kan man i nogle tilfælde hjælpe hunden – helbrede kan man aldrig, men man kan i nogle tilfælde bedre synet via en operation hvor linsen renses.
Sådan en sygdom bygger op over lang tid – men hvis den er forårsaget af diabetes kan hunden blive blind ret hurtig.
Charlies grå stær er medfødt og det er kommet og gået i intervaller. Vi har indordnet os efter ham – vi går f.eks. aldrig med ham efter mørkets frembrud – hvis så er det en kendt rute vi går. Vi sørger for at der er lys tændt på trappen til 1. salen så Charlie kan finde derop uden problemer. Han får aldrig kastet godbidder, som han skal gribe, da vi ved at det kan hans syn ikke håndtere. I stedet får han nogle andre øvelser som betyder at vi giver ham godbidden direkte.
Og så har jeg fundet ud af, at foderet spiller en stor rolle. Det er ikke ligemeget, hvilket foder han får – da sukkerstoffer (kulhydrater) spiller en vigtig rolle for forværring af den grå stær.
Og nu kommer jeg til sagens kerne og egentlig hvad mit indlæg handler om – nemlig foder (igen)
Charlie har med stor glæde spist omnisense. Hans mave fungere så godt på det foder. Desværre er der lidt mere kulhydrat i som gør, at jeg nu kan se han har fået en forværring. Derfor har vi de seneste dage snakket en del om – at tiden er kommet til, at Charlie skal have sit eget special foder og det skal han så vidt muligt blive på. Undersøgelser viser at kraftige antioxidanter er vigtige for at kunne holde den grå stær i god form (hvis man kan bruge det udtryk) – dertil kommer at kulhydraterne skal være af minimal omfang. De fleste senior fodre indeholder for meget protein og det ved jeg på forhånd at Charlies mave ikke kan kapere, så det dur ikke. Jeg har regnet, ganget og divideret de sidste dage – og er nu endt op med at det eneste foder som kunne leve op til de krav Charlie stiller – i forhold til sin alder – den grå stær – det ene kilo han har for meget – er Wolfsblut. Wolfsblut indeholder i forhold til mange andre foder typer de helt rigtige antioxidanter, calcium, fosfor, fedt og protein indhold.
Derfor bliver Charlie fra i næste uge kørt over på Wide Plain varianten og så ser vi hvad der sker. Håber så meget at der vil komme en forbedring – det så jeg da han fik gray peak senior varianten – men desværre er den svær tilgængelig at få fat i – så derfor prøver jeg nu med Wide Plain i stedet.
![]()






