Der er nu passeret en måned siden Oscar fik renset sine tænder i narkose og fik konstateret Epulis (vildtvoksende tandkød)
Siden da er det gået fremad. Oscar får børstet sine tænder dagligt når han har spist det sidste måltid som beaglerne får ved 19 tiden. Udover det har han ind i mellem fået tyggeting af lyse huder, som kanin og elg. Dog syntes hans mave ikke så voldsom meget om sådan noget og får han for meget vil der gå nogle dage så skider han små kulsorte klumper efterfulgt af splat. Så derfor er tyggeting ikke noget han får for meget af og kun i naturlig tilstand. Rå kød rører han ikke, så derfor er rå ben udelukket.
Oscar får også et par gange i ugen rå gulerødder som han kan tygge på og det vil jeg mene også gør noget . Desuden er han blevet bedre til at tygge sit tørfoder, måske fordi tandkødet har fået det bedre.
Jeg kiggede på hans tænder i går aftes – i ført min pandelampe så jeg rigtig kunne se. Jeg kan se at tandbørstningen alene betyder en hel del, så det er her vi forsætter. Tyggeting og lign. må derfor komme til husbehov – sådan som det i øvrigt altid har været.
Alt i alt er vi tilfredse med resultatet. Oscars tandkød har trukket sig pænt meget tilbage – så tandbørsten er vejen frem!
![]()






