Det har været rigtig tæt på at Oscar har udviklet en Hotspot.
Jeg har dog grebet ind hurtigt – fik ham barberet af, vasket det af i medi skrub og pudret efter med klorhexidin pudder. Det handler nemlig om at få skidtet tørret ud.
Oscar har været ramt af en lidt fedtet pels – sådan i overfladen – så det er slut med flere foder eksperimenter. Hans mave har været i uorden i et stykke tid grundet en ny forstoppelse og fordi han fik et ekstra måltid kornfri – det står maven altså af på. Nu er maven kommet på gled igen. Han er glad og aktiv og har i dag fået den helt store børste tur – da noget af kløen måske kunne være at han danner meget underuld lige nu?
De næste dage vil jeg forsat vaske stedet af og derefter kommer klorhexidin pudder på – det er det eneste som hjælper. Allerede nu her få timer efter ser det pænere ud og Oscar bider ikke i det længere.
Æble cider eddiken og tilskuddet af Aloe Vera bliver lidt sat op et stykke tid, for jeg er sikker på det er et led i en udrensning Oscar har gang i.


![]()






