Darwin 3 år

I dag bliver vores allesammens Darwin 3 år !! Darwin, Pussijaur, Darwinstrup, Strupperen, Lille nus – kært barn har mange navne  😆

For mig er det jo endnu et tegn på at tiden bare går alt for stærkt – men samtidig har det seneste år været skelsættende for Darwin – dels fordi vi har fundet kilden til hans maveproblem og dels fordi vi nu kan se han er rigtig voksen.

En beagle er (heldigvis) “hvalp” længe og først omkring det 3. år får man en fornemmelse, at der er faldet anderledes ro på nogle ting – ting han ikke gør mere og man ser den her hund hvile i sig selv. Det stadie er Darwin nået nu. Han er blevet voksen på alle måder og han viser sit beagle sind mere og mere. Vælger at snuse rundt i stedet for at fokusere på den hund eller det menneske der dukker op i horisonten.

Darwin befinder sig kanon godt i forhold til Charlie og Oscar. De er virkelig pot og pande de tre. De gyder olie på vandet for hinanden – de står skulder ved skulder når det er nødvendig – de hviler sammen – og har deres små vaner og – uvaner. Kors hvor er jeg stolt af mit beaglepack  😀

Når man sådan ser tilbage – hvad har jeg da gjort for at han har udviklet sig sådan? – Hmm det kan jeg ikke sådan lige besvare, for faktisk har jeg ikke gjort ret meget – det har ingen af os her i familien. Darwin har fået lov, at være hvalp – at være unghund – og nu at være den voksne hund han er blevet – uden vi egentlig har gjort noget. Det er bare kommet i de stadier, det nu skulle komme.

Et eksempel – ofte hører man om at folk ikke kan få deres hund til at gå ordentlig i snor – den trækker – den rykker – den bider i snoren – og er håbløs. Det er så et af de punkter jeg/vi aldrig har gjort noget ved. Vi har ikke lært vores hunde at gå pænt i snor. De har fået lov at løbe hornene af sig i de stadier de befandt sig på det pågældende tidspunkt. Pludselig en dag opdager du, at han ikke springer frem i ryk, som han gjorde tidligere – pludselig en dag går han side om side med dig, uden du har gjort noget – det er den metode vi arbejder ud fra her. Indenfor de seneste måneder har vi oplevet, at det er sådan Darwin nu går i snor – han har fået sit behov dækket om sin omverden på det område.

De der har fulgt med på siden her, ved jo nok hvilke problemer, Darwins oprørte mave har givet ham og ikke mindst mig, fordi jeg ikke vidste hvad søren der var galt. Darwin er helt sikkert ramt af Beagle kolik syndromet. Så sent som i går læste jeg på et amerikansk forum – at den type maveproblem faktisk ikke er så ualmindelig, når det handler om en beagle. Jeg læste mig igennem 7-8 sider hvor beagle ejere diskuterede omkring deres hundes mave/tarm problemer. Pludselig gik det op for mig, at jeg slet ikke var tosset på det område, men at det rent faktisk er et problem blandt beagler. Jeg tænker meget over det der, for jeg undrer mig rigtig meget over hvorfor de danske opdrættere ikke oplyser/gør noget omkring det her problem. Alt det her hører et andet indlæg til – så vi vender tilbage til Darwin.

Darwins kolik problem er for nedadgående. Han har klart fået det bedre og mine eksperimenter udi foder er ved vejs ende, da jeg nu ved helt præcis hvad han skal have for at fungere og for at kolikken holdes ned ved gulvet. Så vi ser fortrøstningfulde fremad på dette område.

3 år er der gået siden Darwin kom til verden en blæsende Langfredag og på H.C.Andersens fødselsdag og med Darwins fødselsdag ser det endelig ud til at den lange vinter er ved at takke af og foråret lurer lige rundt om hjørnet.

De følgende billeder er taget i går af min yngste søn – Mathias. Jo han er klejn den “bette” og langbenet – men vi tror på, at han nok skal udvikle sin muskelmasse nu der er kommet styr på hans mave.

Et stort tillykke til min Darwin – Jeg er kanon stolt af dig 😀

Darwin 3 år - 2. april 2013
Darwin 3 år – 2. april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013
Darwin 3 år - 2 april 2013
Darwin 3 år – 2 april 2013

Loading