Oscar 5½ år

I dag fylder min Oscar mand halv rundt. Han bliver nemlig 5½ år.

Er han så voksen? – Det tror jeg ikke! Og heldigvis for det, så er beaglen en meget legesyg, glad og aktiv hund langt op i årerne.

I dag på vores formiddags tur mødte vi en hvalp på 3½ måned – en blanding af noget Border Collie og noget andet ejer ikke vidste hvad var. Hun mente dog at den ville blive sådan mellemstor – men allerede nu var den da på fuld højde med Oscar, så den bliver vist stor tror jeg.

Oscar tog med det samme sin “legeonkel” på – og så blev der ellers hoppet og leget frem og tilbage på fortovet. På et tidspunkt stod Oscar i en sådan stilling med ørerne og halen løftet fuldstændig op og her sagde hvalpeejeren “Hold da kæft hvor er han flot” – Her voksede jeg lige 1 meters penge i luften – for gud er han flot. Oscar er lidt kraftig af bygning – men hans stå stilling og de dybe farver hans pels har gør at selv opdrætter savler over ham  😆

Jeg er ualmindelig stolt af Oscar – fra at være en usikker, tilbageholdende beagle, er han vokset ud på den anden side og kan godt vise sig frem og sandelig også sige fra overfor nærgående hunde. Mennesker er forsat ikke Oscars livret – dem gider han bare ikke – men han er meget interesseret, nærmest overbærende når vi møder hunde, som er venlige og til at snakke med.

Hvalpeejer kunne ikke lige få sin hvalp med sig, så Oscar og jeg gik over på det andet fortov, hvor vi gik ned til det næste hjørne – så viste Oscar han vældig gerne ville over på sit vanelige fortov, hvilket han kom og så forsatte vi turen hjemad.

Oscar - Åh ja så må foråret godt snart komme
Oscar – Åh ja så må foråret godt snart komme

Loading