Det er allerede begyndt

De skyder fyrværkeri af allerede her hos os. Jeg ved godt at det også er begyndt andre steder i landet. Det kan gøre mig rigtig harm, for det er der slet ingen grund til. Hver eneste aften ser man knægte på 12-14 år rende rundt herude og plaffe af 👿 – normalt ser man ikke knægte der render rundt – men det må de så godt nu  🙄

Anyways det betyder at Oscar og Darwins “antifyrværkeri kampagne” er startet op.

I denne uge får de en pille om dagen – den sættes op til 2 fra næste uge og så 3 ugen efter. Så vil jeg holde den på 3 om dagen – håber det har en virkning, da det er noget nyt vi afprøver.

Men jeg har også rolin*at som de kan få i nødstilfælde selve nytårs aften.

De nye piller hedder “Stress tabletten” og er af mærket Grau.

Deklarationen er som følger:
Ingredienser:
Maltodextrin, magnesium, cellulose, tricalciumphosphate, gær, stivelse, lupin, rosmarin,
vinter kirsebær og Valeria

Indhold:
Råprotein 3,8%, råfedt 1,7%, træstof 6,8%, råaske 21%, fugtighed 3,5%,
calcium 1,8%, magnesium 7,5%, natrium 0,01%, fosfor 1,0%

Tilsætningsstoffer pr kg (pr. tablet):
Vitamin B6 166 mg (110 mikrogram), folinsyre 30 mg (20 mikrogram)

Brugsvejledningen / daglige fodring anbefaling:
1 tablet pr 5 kg legemsvægt, gives i forbindelse med mad. Som en forebyggende
foranstaltning, f.eks hvis du rejser, bør du starte med den normale dosering 5 dage før rejsen.
Opbevar på et køligt og tørt sted. Holdes væk fra børn.

GAC Stress

Fodertilskud til hund
(79,2g 120 tabletter, 660mg/stk)

– Beroliger naturligt uden at gøre hunden svimmel
– Gør ikke afhængig
– Kan gives over en længere periode
– Afslapper musklerne via det tilsatte magnesium (ofte i underskud pga. stress)
– Withania somnifera (Vinter kirsebær) reducerer nervøsitet, afslapper kortvarigt.
– Baldrian beroliger i længere tid
– Vitamin B complex har en generel positiv effekt på nervesystemet
(deklarationen er hentet fra greendog.dk)

Oscar og Darwin har ingen problemer med ikke at ville spise pillen, for jeg gemmer den nemlig i en klat leverpostej  😉 – hvad så med Charlie?? – joh han får også en klat leverpostej – bare uden pille  😆

Loading