Efter at have lokaliseret Darwins mave/tarm problem, samt fået en forståelse for hans symptomer – kan jeg sige at der nu er en klar bedring. Det har for det første været et problem mens han voksede til – for det andet har det været foder relateret. Darwin er ikke helt færdig med at udvikle sin brystkasse – der går nok lidt tid endnu – han bliver 3 år til april – så ½ år vil der endnu gå.
Beaglens langsomme vækst – den enorme brystkasse, de har samt samspillet mellem mave/tarm systemet som jo også er flere år om at udvikle sig – betyder at denne type hund lettere danner gasser i tarm systemet, samt ofte kan have mave/tarm problemer. Man ved det også findes i udbredt grad hos Basset Hound – jeg har fundet flere artikler med og om Basset og hvor der i sær advares om den type foder de skal spise. Igen undrer jeg mig meget over at der hos de danske opdrættere ikke oplyses om den slags, når det rent faktisk er ret udbredt :-S
Dette bør man have in mente i tilfælde af, at man gerne vil anskaffe en Beagle eller en Basset for den sags skyld.
Jeg er nu klar over at foderet ikke kun skal være kornfrit. Et foder med korn herunder i sær de glutenfri korntyper som ris, majs og havre er udmærkede i et foder, når blot dette er letfordøjelig. Et moderat fiber indhold er at foretrække da de ikke stresser maven så meget. Det er vigtig at tarmsystemet kan arbejde i ro og fred. Hundens egen stress niveau er også forhøjet når “motoren” (maven) ikke fungerer og det kan igen forværre mave problemet. Mellemstore hunde som beaglen, er ofte presset på dette område og er de ydermere inaktive noget af dagen kommer maven altså på et hårdt arbejde – derfor skal foderet være så lødigt som muligt.
Af samme grund vil jeg heller ikke længere fodre Darwin kornfrit – da jeg ved han ikke er allergisk overfor ris/havre – det er jo dem som hver gang heler maven op, når han har været ramt af et tilfælde – noget af det er der ganske givet også stress med i – for han stresser enormt meget når hans mave ikke fungerer ordentlig.

![]()






