Vi sveder

Varmen er kommet brat og med det er beaglerne nærmest gået fra 100 % – til 50 % i aktivitet – de gider bare ikke noget.

Vi går en hurtig tur så tidligt på formiddagen som muligt – hver hund for sig – så de får lavet det store og det små. Derefter går det on og off til og fra huset – ligger lidt i solen – når det bliver for varmt så ind under birketræet i skygge. Der er vand både ude og inde, som vi skifter mange gange i løbet af dagen, så beaglerne hele tiden har dejligt sval vand at drikke.

Grundet den nedsatte aktivitet, har jeg måttet sætte deres mad ration ned – så de får max. 130 gram tør foder lige i øjeblikket – jeg kombinerer det lidt med JWB  våd foderet – for at få lidt ekstra væske i dem.

Efter aftens maden hvor den værste varme er trukket over – er det som om de “vågner” lidt op og så skal der leges. Så kan alle beagler rende rundt ½ times tid og jage hinanden og kaste rundt med legetøjet.

Loading