Vi mødte en beagle :)

Oscar og jeg gik en tur i området idag til formiddag. Luften var ikke helt så trykkende i dag som de seneste dage – så jeg bestemte at Oscar godt kunne gå lidt længere i dag.

Og hvad møder vi her!!! – En mand med en stor papillon han og en BEAGLE – JUBIIII – tænkte Oscar 😆

Papillon hannen – skulle lige markere – tror det er meget almindeligt  for den race (jeg kender nogle stykker herude i området) , at stille sig op – blæse sig op og se “farlig” ud – det er jo en selvstændig race på mange områder.  Men Oscar var bare totalt ligeglad – han havde kun øjne på beaglen – en artsfælde – der er ingen tvivl om at lige børn leger bedst også hvad angår hunde!!

Beaglen havde nu set Oscar lidt an – og de to stod og gloede – Oscar i hopla – ører og hale sagde bare “Jeg vil lege” – Og så kastede de to sig om halsen på hinanden, så man skulle tro de havde kendt hinanden altid.

Beaglen var også en han hund – manden fortalte den var 2 år – men desværre var den i mine øjne en tand for godt i stand – æv æv – det ærgre mig at se, men det kan jo skyldes alt fra forkert ernæring til for lidt motion – den så dog rigtig fin ud i både pels og øjne og fremfor alt, havde den det venlige beagle sind.

Det så så sjovt ud, som de hoppede frem og tilbage – kun de to. Papillon hannen var helt uden for det her fællesskab – og den prøvede heller ikke at deltage i legen.

Så gik vi videre – Oscar med halen endnu mere løftet (det er den nu altid) – men der kom lige et andet skær over ham af noget selvtilfredshed 😆

Så en god tur for Oscar 😉

Loading