Dyr kender ikke klokken – derfor er det din opgave at sikre at ingen kommer til skade ude i naturen. Det gælder i sær bilisterne, som skal være meget obs i trafikken.
Hvert år påkøres der en del vildt – for vores dyr er desværre ikke omfattet af den tåbelige bestemmelse om at vi skal stille vores ure en time frem eller tilbage. I naturen følges en helt anden tids angivelse – naturens eget ur.
Her i huset mærkes omstillingen også på beaglerne – således her til morgen, da jeg stod op klokken 8 – men faktisk var klokken jo kun 7 – så der herskede stor forvirring blandt beaglerne, og de var ikke klare til at skulle ud og lette ben.
Jeg gjorde dog de vanelige ting – fik dem ud i haven – de fik deres morgenmad – og så krøllede de sig sammen og sov videre, for deres indre ur sagde dem jo nok at vi stadig skulle sove på dette tidspunkt.
Iveren efter at gå tur, var heller ikke driv værket da jeg tog Oscar i snor ved 10 tiden – klokken var jo stadig kun 9 – så Oscar luntede bare derud ad og vidste ikke om han gad snuse, lette ben osv. men vi fik da gået, selvom hele turen foregik i luntetrav.
![]()






