Efteråret er over os – og det kan mærkes på beaglerne. De gider ikke alverdens ting lige nu. Vi nyder dog det gode vejr med en spadseretur og så hygger beaglerne sig i haven.
Lidt nyt er der dog. Darwin går mest tur for sig selv i øjeblikket. Han stresser ganske enkelt for meget når han er i selskab med Oscar eller Charlie. Det er også lettere at træne med ham når han er for sig selv. Han nyder tydeligvis sin tur, som varer cirka ½ time. I den tid får han lov at støve rundt i lang snor – og så øver vi indkald. Darwin er betydelig bedre til at komme, end både Oscar og Charlie. Lige så snart han kommer, bliver han rost, får en godbid – og så får han lov at rende igen. Han gøer heller ikke af andre hverken mennesker, som dyr – når han er alene.
Darwin er begyndt at vokse lidt igen – han trives på det voksenfoder han får – så på det område er alt som det skal være.
En anden ting jeg lige må bemærke er den fiskeolie beaglerne får. Jeg har prøvet forskellige slags – men de gjorde at beaglerne fik sådan en fedtet pels – desuden kunne man lugte i lang tid efter at de have indtaget olien. Efter at have skiftet produkt må jeg sige, jeg er positiv overrasket. De har fået den dejligeste bløde pels og farverne er trådt meget mere markant frem, så de er rigtig flotte i farverne. Desuden lugter ingen af dem bagefter. Olien hedder Grizzly lakseolie og kan købes i mange online butikker.
![]()






