UHH – tiden går bare stærkt – min “lille” nuttede hvalpi er blevet 17 uger. Der sker nogle andre ting i hans verden nu. Hans adfærd betyder at teenager tiden så småt er ved at indfinde sig.
Jeg oplever det ikke som noget voldsomt – men en stille og rolig frigørelse – at “jeg kan selv og vil selv”. “Jeg er modig” (i sær når der er følgeskab af de store beagler) Når man er på egen boldbane er man lidt mere forbeholden, men alligevel fornemmer man en beagle med gå på mod, og som bare skal have lov til selv at danne sine indtryk.
Darwin har mødt flere venlige hunde herude i nabolaget. Hunde som jeg i forvejen vidste var venlige. Jeg må også indrømme at nogle hunde skal han bare ikke hilse på – og når vi ind i mellem set stødt på sådan en – så er Darwin i gang med at lære at han skal sitte og have fokus på mig – og det går rigtig fint. Han er nemlig meget lærenem.
Darwin tager de små skridt stille og roligt. I går på en lille gå tur tissede han for første gang uden for haven. Dette betyder at han nu gradvist bliver mere sikker på verden uden for haven. Vi har taget det stlle og rolig. Jeg går ikke særlig meget op i tidlig socialisering – da jeg har oplevet at det kan give bagslag (Dette skete med Oscar) – så derfor har jeg denne gang forhalet alt den socialisering og langsom ladet min hvalp blive moden til at se “verden i øjenene”. Jeg har det lidt sådan – at kommer tid kommer råd, for Darwin vil nå alt det han skal alligevel. Han bliver jo i forvejen præget af to vel socialiserede beagler og så os.
Senere i går tog Mathias Darwin med over på fodboldbanen og her legede han lidt med ham, lavede indkald på ham og fik ham til at sitte. Så der er gang i den.
Men når vi skal sove og ud på de små timer så lister Darwin sig op og ligger hos “mor” – så trygheden er stadig den han søger mest.
