Oscar var lidt urolig her til eftermiddag – så jeg besluttede at gå en hurtig tur med ham. Jeg har en mistanke om at der er en mulig løbsk tæve – for Oscar vil altid i samme retning i øjeblikket.
Oscar faldt til ro og begyndte at snuse her og der – fik lettet ben og gik og hyggede sig. Da vi havde gået 15 min. cirka kom en ældre mand gående. Han går altid med hænderne på ryggen og ligesom om han har ondt et eller andet sted – ryggen måske? Oscar kan jo ikke fordrage når fremmede bukker sig ned over ham – det blev godt og grundigt ødelagt da han var hvalp fordi alt og alle skulle stikke hovederne ned til ham – selvom jeg frabad mig det hver gang. Således også i dag hvor Oscar måske følte at manden “bukkede” sig ned over ham fordi han i forvejen gik foroverbøjet. Oscar tog sit beaglehyl på sig – og manden sagde “nå, nå” og jeg skyndte mig videre.
Oscar blev lidt stresset efter mødet med manden – så han begyndte at gå mindre pænt og samtidig stoppe op og bare stå og glo. Jeg var blevet lidt irriteret – også fordi mødet med manden, som jo var helt uden skyld i det – havde kaldt dumme minder frem om de mennesker som uden at spørge bare havde kastet sig over Oscar i hans hvalpetid.
Jeg fik Oscar på rette kurs og videre gik vi ned mod hjørnet. Da vi var næsten nede ved hjørnet kom et styk kvindemenneske løbende og med hende en bomuldshund som selvfølgelig var i ført en af de der forbandede flexi liner. Hunden løb linen ud og kastede sig ud efter Oscar – som bare blev stående og forholdt sig i ro. Kvindemennesket løb bare ud på vejen og trak hunden efter sig mens den stadig i sidelæns løb prøvede at nå Oscar. Her rystede jeg opgivende på hovedet – hvilket fik kvindemennesket til at sige at jeg bare skulle tage det roligt. Jeg blev sur og sagde at hun skulle få styr på sin hund – hvorefter hun sagde at det jo bare var en lille hund – “lille -stor – det spiller ingen rolle – få styr på din hund” råbte jeg efter hende. Herefter fulgte der en række eder og forbandelser som jeg ikke vil komme nærmere ind på her 🙁 – men jeg undlod dog ikke at råbe tilbage “ja og i lige måde”.
Sur gik jeg hjemad med Oscar – der er jo intet at sige til at jeg efterhånden ikke gider havde kontakt til andre og deres hunde – når de ikke kan overholde de simpleste spilleregler så vi alle kan færdes uden at være til gene for hinanden – æv for en tur 🙁
