Skal hunden egentlig vaccineres?

Jeg har længe spekuleret på om det egentlig er nødvendigt at vaccinere sin hund/sine hunde hvert eneste år. Nuvel hundene bliver selvfølgelig sundhedschecket – men faktisk så spørger min dyrlæge aldrig mig om hvor mine hunde færdes, om de færdes i naturen, eller de leger med andre hunde hver dag, eller de kommer på jagt, på udstilling, på stævner mv. Og det bør dyrlægen faktisk spørge om – for det har betydning for den vaccine hunden skal have/ikke have.

Nu har jeg lige læst i det nye Vi med hund magasin omkring dette dilemma vaccination kontra det modsatte.

Her kan man læse at der er lavet undersøgelser på 350 hunde gennem 3 år og det her viser sig at hundene har antistoffer helt tilbage fra deres allerførste vaccinationer. Den ældste hund i undersøgelsen var 11 år og her sporer man antistoffer tilbage til den vaccination den fik som 2 årige

Jeg har også fået begge mine vaccineret hvert eneste år – men jeg syntes samtidig ikke at dyrlægen undersøger mine hunde godt nok. Det er ret overfladisk med sundhedsundersøgelsen som ender med den famøse vaccination og så kan man passende betale ved kasse 1 og se glad ud. Måske er det nu slet ikke nødvendigt og jeg vil da overveje at mine hunde skal springe over næste gang. Vi mennesker bliver jo heller ikke vaccineret hele tiden igen og igen.

Det er klart at en hvalp skal have sine vaccinationer – det må man ikke springe over. Og hvis ens hund skal i pension så vaccinerer den mod kennelhoste.

 

I følge artiklen anbefaler vaccine producenterne at hunden vaccineres hvert 3. år for hundesyge, hepatitis og parvovirus og en gang årligt for kennelhoste og lepotospirose. Så allerede her bliver mine hunde overvaccineret. Jeg tænker også at denne over vaccination kan give hunde allergi mv. på sigt.

Jeg kan desværre ikke linke til artiklen da magasinet lige er kommet på gaden i dag – men jeg kan da anbefale at I derude køber det og læser den. På et tidspunkt vil artiklen sikkert kunne findes på Vi med hunds hjemmeside.

Loading