Ofte hører jeg om hunde som ikke kan være alene og det gælder alle racer eller blandinger. Man ved ikke hvad man skal stille op fordi “Fido” igen har ødelagt et eller andet når man kommer hjem – eller har tisset/besørget. Der ligger mange grunde til hvorfor det går så galt at nogle ligefrem vælger at gå af med hunden fordi man ikke kan/vil gøre noget ved problemet. Jeg vil gerne sige at det aldrig er hundens skyld – men alene vi mennesker som ikke forstår os på de signaler som de sender.
Hunden har en del af ulven i sig og er sociale dyr som ikke er skabt til at være alene. De har brug for at deres mennesker ikke forlader dem – for de kan ikke regne ud at de vil komme tilbage. Og at blive ladt alene kan for nogle hunde betyde at de er totalt lost.
Jeg skal lige skynde mig at sige at jeg ikke selv har – eller har haft – problemer i den retning. Mine hunde er stort set aldrig alene og når det sker – sker det uden problemer og jeg ved at de sover tiden væk til vi er tilbage igen. Når vi er i byen sker det ret ofte at en af vores drenge kører hjem før os – så der er tale om at beaglerne max er alene 3-4 timer. De gange de kan komme med – da tager vi dem med for de er en naturlig del af familien.
Jeg er faldet over et link som jeg syntes er meget relevant i denne forbindelse. Artiklen dækker meget godt de problemer man måtte stå med hvis hunden ikke kan være alene og at det skaber for mange problemer.
Læs med her: http://www.housewife.dk/hunde_hundealenehjemme.htm

![]()






