Noget rod det hele

Foder “eksperter” hævder jo at man skal variere foderet – det er der sikkert heller ikke noget i vejen for hvis vel og mærke hundens mave kan følge med.

Nu har jeg brugt oceaner af tid på at læse mine notater samt min kalender her på Beaglepack, for at få øje på den røde tråd. Og den har jeg fundet.

Konklusionen her er så at det gør en masse værre når jeg skifter mellem foder typerne og det gælder i grunden alle 3 beagler.

Jeg har lige læst bagud på det sidste årstid og må igen konstatere at mine mistanke om IBS har været vagt for længe siden. Så kom jeg til den periode sidste år i august hvor Oscar kollapsede  på græsplænen med enorme smerter. Forud var gået nogle dage med dårlig mave og jeg var selv overbevist om at det var hans mave. Vi haster til dyrlægen med ham selvom det er en søndag formiddag – og hvor dyrlægen var overbevist om at det var hans ryg – og hvor jeg blev ved at sige det var hans mave. Oscar blev sendt hjem med smertestillende og han lå nu med varme på i dagene efter, hvilket gør ham godt. Jeg var stadig overbevist om det var hans mave, da han på en uges tid var blevet nogenlunde sig selv igen og så let kommer man sig ikke over en diskosprolaps 😉 Jeg kan se jeg har haft ret og min dyrlæge uret 😉

Efterhånden som jeg læser mere og mere, kan jeg godt se at jeg virkelig har ledt efter nålen i høstakken hvad angår foder. Nuvel det må være slut nu. Jeg er nød til at få ro på det her område og det indbefatter at der max kommer to fodertyper ind i billedet og det bliver de to foder typer beaglerne har fungeret bedst på og som jeg gang på gang egentlig er vendt tilbage på når maverne fik det skidt – og så gik alting i orden igen. Dette sker således igen – jeg vender tilbage til de to foder typer og kombinerer med våd foderet som altid, da det netop gør godt i en øm mave.

Jeg må erkende jeg har nogle hunde med specielle behov på det område – og hvad mere at jeg naturligvis lærer en del af det her. Og det jeg lærer kan jeg tage med til min eventuelle næste beagle – for her vil jeg naturligvis være på forkant helt fra start.

Jeg undrer mig rigtig meget over hvorfor de danske opdrættere ikke går mere ind i foder når de sælger hvalpe – alting handler da for pokker ikke om udstillinger, træning og hvad har vi?? Foderet er en ret stor del at alle levende individers liv og man skal ikke google ret meget for at finde blandt andet beagle kenneler i England eller USA hvor opdrætter netop taler om hvor vigtig en del foderet er af en beagles liv. Det kunne jeg ønske de danske opdrættere ville gøre mere i. IBS er ikke stor og grim sygdom som sådan – men den er en stor ubehagelig del at leve med når den er i udbrud – det gælder også for mennesker, for en hurtig googling viser at det også er et udbredt fænomen blandt dem med to ben.

Beaglepack
Beaglepack

Loading