Noget tyder på

at skiftet til våd foder har været det rette valg – specielt for Oscar.

Allerede nu her 1 uges tid efter at jeg satte våd foder doseringen op viser det sig at være gunstigt for Oscar på alle måder.

Alle 3 beagler er med i eksperimentet og både Darwin og Charlie viser også tegn på at det er godt for dem. Effekten ses tydeligt hos Darwin – han er blevet markant roligere og er igen begyndt at sove på ryggen – hvilket vi ikke har set så meget den senere tid.

En anden ting der ligges mærke til er duften fra beaglerne – de dufter helt fantastisk godt – af frisk luft og man tænker nærmest på ny vasket tøj der hænger og blafrer i den friske luft.

Oscar har haft pels problemer hvor han har fældet overdrevnet meget samt haft begyndende kløe nederst på ryggen – dette er også taget af (dog er han blevet børstet grundigt hver anden dag) Udover det har der de seneste dage været en kraftig udrensning gennem hans venstre øre, hvilket tyder hen på affalds ophobninger i leveren. Dette vil passere efterhånden som han renser ud.

Beaglerne får nu kokosolie i stedet for fiske/planteolie og det har haft en gavnlig effekt på Oscars hud bare efter få dage. Generelt skal man passe på med fiske og plante olie da for meget omega 3 fedtsyrer stjæler E vitaminerne ud af kroppen, hvilket kan lede til mangeltilstande – kokosolie er langt bedre at bruge, da den type olie er mere neutral.

Beaglerne får stadig tør foder morgen og aften – resten af dagens 4 måltider dækkes af våd foder. Tør foderet bruges også til godbidder i løbet af dagen.

Det er naturligvis blevet dyrere at fodre på den måde – men jeg foretrækker alligevel foder fremstillet således at alle behov dækkes via det. Jeg ved af erfaring, at man IKKE selv kan nå hele vejen rundt med at hjemme produceret foder – det kræver simpel hen at man er inde i alle hundens behov – så den opgave orker jeg ikke, selvom jeg jo i sin tid selv lavede mad til min dalmatiner og jeg her havde mange betænkninger over om han nu fik det han skulle bruge.

Loading