Så er vi kommet hjem igen. I dag stod Darwin selv op på vægten 😀 – han vejer 13,1 – så der er røget 900 gram siden sidst – ikke de store – men vægten farer altså op og ned på ham. Skal lige sige at han jo blev vejet med sele og snor på – så vægten ligger nok under 13 kg – jeg vil tro der skal trækkes 2-300 gram ekstra fra.
Som jeg jo allerede vidste, så er det et Tyktarms problem vi har her. Vi har en hund med langsom fordøjelse (ligesom Oscar) – nogle gange er maven dårlig og andre gange er den fin. Jeg kunne også forstå at den type maveproblem faktisk er meget hyppig set og tegner sig ofte hos hunde under 5 år. Så jeg håber og tror at Darwin med tiden vil vokse fra det – ligesom Oscar til dels har gjort.
Darwin fik undersøgt sine tarme grundigt og pt. er hans tarme fortykkede hvilket betyder at han lige nu har et problem i gang. Jeg havde afføringprøver med – en fra klokken 8 til morgen fra haven – som i dag var helt normal og en fra klokken lidt over 9 da jeg var på en hurtig luftetur med Darwin forud for dyrlæge besøget – her var afføring lidt lind – men ikke noget som tændte alarmklokkerne hos dyrlægen.
Vi talte om en egentlig biopsi af Darwins tarme – men det syntes jeg ærlig talt han ikke er dårlig nok til omvendt kunne det måske give et svar?? – så den tænker jeg over.
Udover det var dyrlægen helt tilfreds med Darwin – hans pels, hud og øjne var i topform og han bærer IKKE præg af at mangle hverken vitaminer eller mineraler.
Jeg er dog gået med til at Darwin i en periode på 1 måneds tid prøver et egentligt mave foder, som er beregnet til hunde med skiftende afførings mønster, problemer med tarmsystemet og bugspytkirtlen. Og det skal jeg så til at lave en overgang til.
![]()






