Oscar har i dag været hos dyrlægen med anledning af – at tiden var inde til en ny blodprøve i forbindelse med hans stofskifte sygdom.
Oscar blev checket efter – anal kirtler – ører – øjne – tænder – pels, mv.
Jeg fortalte kort at hans adfærd har været lidt ændret den senere tid – nedtrykt, dårlig/løs mave – træt – ikke gidet noget særligt – ikke haft så meget appetit – og en ret ekstrem fældning – alt sammen noget som kan lede hen på ændringer i forhold til hans skjoldbrusk kirtel.
Han havde en smule betændelse i det venstre øre – men her har jeg jo øredråber – som jeg kan give løbene – han havde også en smule katar i højre øje – det er den side hvor han har de her “lammede” muskler som har givet ham et lidt skævt udtryk. Jeg kunne prøve med saltvand – som vi altid har i huset.
Det skæve look er i øvrigt også noget der hænger sammen med skjoldbrusk kirtlen.
Oscar fik også klippet sine negle og fik så taget en blodprøve.
Blodprøven har dyrlægen svar på om et par dage – men det er jo altid “spændende” hvordan tallet ligger og om medicin dosis skal ændres.
Jeg fik også ny medicin med hjem – som jeg bestilte da jeg ringede og bestilte tiden i dag.

![]()






