Det har været et par hårde døgn med Darwin med hans diarre og opkast. Han har ikke spist i 2 hele døgn og her til morgen var spørgsmålet jo om han skulle retur til dyrlægen og evt. have væske via drop. Heldigvis var han i bedre tilstand og kom lige ud og tisse. Vi kæmpede i går aftes med at få væske i ham, som vi gav med ske ind i munden på ham. Først tynd kyllingsuppe og siden lidt faxe kondi vand. Der har været ro i nat – men jeg var nede til morgen ved 7:30 tiden med ham og her var han i haven og tisse. Spændingen bestod jo i om han ville spise noget??
Jeg lavede noget havregrød – Oscar fik lidt kylling i hans – men Darwin fik bare lidt sukker i. Og sørme om miraklet ikke skete – Darwin hoppede ind i sit bur og spiste det hele i skålen 😀 Efterfølgende stillede han op ude i køkkenet da Oscar skulle have sin pille. Jeg så snittet til at få den antibiotika pille Darwin skulle have i ham (han skulle have haft den i går aftes) og den gled ned med leverpostej. Siden da har han sovet igen. Han virker enorm udmattet og det vil tage noget tid inden han bliver sig selv igen.
Jeg vil nu anskaffe noget mælkesyre bakterier som han skal have den næste tid. Der kan gå helt op til 6 uger før tarmen er i orden efter den omgang han har haft. Tror aldrig jeg har oplevet noget ligende med en af mine hunde – og der har da været en del – men den rekord har Darwin lige slået 😱
Darwin har de seneste par døgn været ramt – ret alvorligt af mave/tarm betændelse. Han har kastet op i et væk og haft eksplosiv blodig diarre. Det startede op i går og så er det ellers gået derud ad hele dagen og natten med – så vi er ret brugte lige nu.
Da han stadig ikke havde det godt til morgen – kom dyrlægen ind i billedet, da jeg ringede for at få en akut tid. Til formiddag forsøgte vi at få noget væske i ham i form af faxe kondi som vi dryppede i munden på ham med en tot vat. Det kvikkede ham lidt op – og over middag gik turen afsted til dyrlægen.
Dyrlægen vurderede ar han så nogenlunde okay ud. Hans slimhinder var i orden og efter at have mærket ham i endetarmen kunne han konstatere at den blodige diarre var på retur.
Vi har derfor valgt standard proceduren – og Darwin har fået en kvalmestillende sprøjte og en med antibiotika. Udover det antibiotika til 2 dage.
Vi håber nu at den kvalmestillende sprøjte hjælper så Darwin kan få spist lidt i løbet af eftermiddagen.
En rigtig god ting er nu at han endelig har fået fred til at kunne sove.
Han skulle jo gerne være nogenlunde i orden – så vi på tirdag kan fejre hans 9 års fødselsdag.
Har du noget stående af Hills dåsefoder herunder K/D – I/D – Z/D – og den almindelige mature adult chicken – så få det kasseret ASAP – da der er fundet forhøjede mængder D vitamin i produkterne.
Jeg havde selv 12 dåser stående af I/D foderet og det er nu røget i skraldespanden.
I marts sidste år lå Oscar så fint med sit T4 tal – hele 2,8
I september var tallet faldet til 1,7 – hvilket slet ikke var godt. Dyrlægen satte ham op i medicin dosering så han skulle have en ½ pille mere om dagen – i alt 600 mg.
Denne dosis har han fået siden – men for ca 2-3 uger siden begyndte jeg at bemærke at han ændrede sig i adfærd og væremåde og straks tænkte jeg jo på skjoldbrusk kirtlen.
I mandags fik Oscar taget ny blodprøve – og i dag ringede dyrlægen angående resultatet af den.
Tallet var faldet igen – denne gang til 1,4 – slet, slet ikke godt – for det er lige på spærregrænsen.
Et normalt tal ligger mellem 1,4 – 4,1 – så det her er bare noget LORT
Oscar er nu sat yderligere op i medicin – nemlig til 2 piller fordelt på 2 gange om dagen – i alt 800 mg. Det er omgående startet allerede i dag – da jeg har opjusteret hans medicin doserings æsker.
Samtidig er jeg i gang med at finde en løsning – for det indikerer at han hurtigst muligt skal ud af alt kommerciel foder – ikke kun tør foder – men også div. våd foder typer på dåse/folie bakker.
Han har ellers spist forskellige korn fri foder typer sammen med det mad jeg laver selv – men det er SLUT nu. Skjoldbrusk kirtlen skal have ro så medicinen kan gøre sin virkning. Jeg tør ikke længere bruge kommerciel foder – da jeg er ret sikker på det er det som gør at hans system ikke kan arbejde optimalt.
Udover det skal jeg følge hans adfærd mv. tæt, så vi kan skride ind i tilfælde af forværring.
Oscar har i dag været hos dyrlægen med anledning af – at tiden var inde til en ny blodprøve i forbindelse med hans stofskifte sygdom.
Oscar blev checket efter – anal kirtler – ører – øjne – tænder – pels, mv.
Jeg fortalte kort at hans adfærd har været lidt ændret den senere tid – nedtrykt, dårlig/løs mave – træt – ikke gidet noget særligt – ikke haft så meget appetit – og en ret ekstrem fældning – alt sammen noget som kan lede hen på ændringer i forhold til hans skjoldbrusk kirtel.
Han havde en smule betændelse i det venstre øre – men her har jeg jo øredråber – som jeg kan give løbene – han havde også en smule katar i højre øje – det er den side hvor han har de her “lammede” muskler som har givet ham et lidt skævt udtryk. Jeg kunne prøve med saltvand – som vi altid har i huset.
Det skæve look er i øvrigt også noget der hænger sammen med skjoldbrusk kirtlen.
Oscar fik også klippet sine negle og fik så taget en blodprøve.
Blodprøven har dyrlægen svar på om et par dage – men det er jo altid “spændende” hvordan tallet ligger og om medicin dosis skal ændres.
Jeg fik også ny medicin med hjem – som jeg bestilte da jeg ringede og bestilte tiden i dag.
Som skrevet masser af gange – er Charlie en personlighed der ikke er til at komme udenom.
Han var en unik og meget smuk sjæl, som i den grad satte sine spor overalt i vores hverdag. Jeg er helt sikker på at det var skæbnen der førte os sammen i de første sommermåneder af 2007, hvor han kom op og bo hos os.
Allerede dengang mærkede vi at vi havde en meget unik sjæl i vores hus – og da han først var faldet til – ja så har der ingen vej været tilbage. Charlie er i allerhøjeste grad også kilden til at vi fik 2 beagler mere – nemlig Oscar og Darwin. Han har opdraget dem med største omhu og i stil med sin egen væremåde. I sær Oscar var utrolig knyttet til Charlie.
Og det er her vi må se tilbage – for hvad har Charlies bortgang haft af betydning for Oscar? Og for Darwin?
Der er ingen tvivl om at Oscar er den der har haft det værst. Han er en utrolig følsom type – lidt usikker når han er i ukendt farvand, og her behøver han stadig, selvom han nu er 11 år en guide der kan hjælpe ham igennem. Den guide var jo Charlie – og det er den rolle jeg har påtaget mig – og det har knyttet Oscar mere sammen med mig på en eller anden facon.
For Darwins vedkommende er det noget bedre – men han forsøger desværre ind i mellem at hakke på Oscar – sætte ham på plads, hvilket kan tage overhånd og vi så må skride ind. Darwin er ham der “fortæller” der er fare på færre og det kan medføre at han så sætter ekstra hårdt ind på Oscar når han blander sig – det kan ske i form af – at han snapper efter Oscar ud i luften – eller på gå tur – når de møder en anden hund de ikke kan lide og som ikke kan lide dem. Her kræves at vi skrider til handling og stopper Darwin. Heldigvis er han nem at dysse ned og snart er der olie på vandet igen. Jeg er ret sikker på at Darwin har luret at Oscar er en usikker type – men hvor det uheldigvis kan få for meget fart på for Darwin, når han så vil hjælpe ham.
Da Charlie endnu var her – så vi aldrig den slags – det var ham der gød olie på vandet – da han bare gik i mellem og splittede situationen op. Nogle gange “fortalte” han dem ved hjælp af sin stemme at de skulle opføre sig ordentligt – og så var der ro på igen.
Jeg har så adopteret den metode – ved at gå imellem dem og splitte situationen op – ligesom jeg meget kort og kontant bruger min stemme – som lyder “Slut”.
Det har taget noget tid – men jeg syntes det virker ret godt.
En anden ting jeg har bidt mærke i – er at Oscar på en eller anden måde ser op til Darwin, som han gjorde med Charlie. For Oscar kan blive ret ked af det hvis en af os går tur med Darwin og han er “alene tilbage” – så der er knyttet et andet bånd mellem de to og det ligger ofte og sover eller hviler sammen. Det var førhen Charlie og Darwin der gjorde det.
Udover det har jeg bevaret hverdagen så meget som muligt, som det var dengang Charlie stadig var her. Det almindelige trummerum har været bedst for Oscar og Darwin. Nogenlunde faste måltider, gå ture, hvil, leg, i haven mv.
Man spørger tit om hunde glemmer det der har været – til det kan jeg klart sige NEJ – det gør de ikke. Hunde sørger ligesom os mennesker og et eller andet sted har de erindringer, lugte, oplevelser som minder om det der har været. De husker også hans navn – for de reagerer stadig på navnet Charlie. Både Oscar og Darwin har snuset til Charlies urne og jeg er helt sikker på at de godt ved hvad der var.
Jeg håber jeg også i fremtiden kan bevare stillingen mellem Oscar og Darwin – de har det super med hinanden og de sloges aldrig – det er bare de småtterier som jeg nævner længere oppe og som jeg har en god styr på.
Jeg er derfor også kommet frem til at der ikke skal en ny beagle ind i flokken, som det er nu. Jeg er bange for at Darwin ikke helt ville kunne håndtere det. Mine beagler vil derfor falde naturligt fra – når tiden er inde og vil ikke blive erstattet. For som man siger ingen eller intet – kan erstatte det som de er/var.
– slet, slet ikke godt – for det er lige på spærregrænsen.
