Oscar har gjort mig så bekymret

D. 8. april blev Oscar ramt af dårlig mave – sådan rigtig med diare som vand som var mørkt af det blod der fulgte med. Det er ret skræmmende som hunde ejer at se på og man bliver enorm magtesløs.

Godt nok havde Charlie i dagene forinden haft noget lignede og hvor han var ret sløj og behøvede at sove en del. Så det er ikke utænkeligt at Oscar var blevet smittet. Imidlertid viste Darwin slet ingen tegn på noget – han gik helt fri og var som han plejede at være.

Oscar kom sig i løbet af en uges tid godt hjulpet af skånekost (applaws) og cous cous med tun eller kylling – samt en masse zoolac. Udover det viste han ikke tegn på at være dårlig som sådan – for mad ville han gerne have – det hele var ret mystisk?

Godt nok – det videre forløb var så at hans mave gik i orden og han igen spiste normalt. Han fik i den periode tilskud af noget nyt våd foder – da planen var at han skulle skifte lidt over på det. – Han havde også først i april startet op på hills metabolic med mål at skulle tabe vægt. Denne type foder er meget fiberholdig og på baggrund af de følgende begivenheder kan jeg ikke helt slippe tanken at lige netop det spiller en afgørende rolle.

For i mandags (18/4) fik han pludselig dårlig mave igen da han lagde en ordentlig gang dårlig mave ude på græsplænen om aftenen. De følgende dage er vi rendt ud og ind med Oscar og han har haft virkelig dårlig mave denne gang – samt en enkelt opkastning. Form og farve på opkast samt det vand der er sprøjtet ud af ham bagi har fået mine alarm klokker til at bimle på fuld kraft. Jeg har tænkt alt muligt – for Oscar havde alle symptomer på EPI – Han har vredet sig i smerter og tydeligt vist han havde ondt i den øvre del af maven (bugspytkirtlen) – samtidig har han været sulten og ville æde men ikke kunnet beholde det i sig da det passerede ud bagi på ham som vandig diare.

Han er igen blevet hjulpet med zoolac, skånekost og hvad har vi. Fra Onsdag begyndte jeg at give ham James Wellbeloved – den med kalkun/ris som jeg bankede i stykker og kom al det varme vand på den kunne trække – langsom er hans mave nu ved at gå i orden – og måske bliver det ikke nu nødvendig med dyrlægen ?

Udover det får han stadig applaws og nu også james wellbeloved pouches – samt zoolac med 4 timers mellemrum ca.

I dag til formiddag var han ude at gå sammen med mig og her lavede han formede små “pølser” dog stadig ret bløde og med slim på – men det kom ud som “pølser”

Håbet er tændt – men jeg er stadig overbevist om at metabolic og det nye vådfoder ligger til grund – da EPI hunde ikke kan nedbryde fedt og visse fibre i foderet – dette relaterer jo også til Darwin da han har en meget følsom bugspytkirtel – hvis han får et fedtholdigt måltid – vil han havde dårlig mave ret hurtig.

Lige nu følges situationen tæt med Oscar og jeg regner med at lige vende det med dyrlægen i næste uge – En ting er hel sikker og det er at han nu skal blive på James Wellbeloved – for det er helt sikkert det som har fået hans mave til at få det bedre. Darwin spiser i øvrigt også James Wellbeloved og fungerer så fint på det i forhold til hans mave problem.

Men for søren hvor har de sidste dage været angstfulde og fulde af grimme tanker. Men jeg håber nu vi har redet stormen af – Oscar har tabt en del vægt – og det er nu som følge af den dårlige mave da han ingen nærning har optaget – hans pels er ødelagt og skæller og jeg venter kun på at maven skal hele op så han igen kan få et olie tilskud.

Oscar 21/4-16
Oscar 21/4-16
Oscar 21/4-16
Oscar 21/4-16

Loading