Der er nu gået 14 dage cirka siden Darwin, Oscar og Charlie kom over på mixer tilsat det kød eller fisk jeg til bereder til dem.
Udover det får de kun en mindre håndfuld tør foder (James Wellbeloved) 2 gange pr. dag – morgen og til godnat mad. Tør foderet fungerer også som godbidder. Dette kun så længe jeg har det – da jeg går tilbage til det gammel kendte Regal igen.
Samlet ser mad planen sådan ud.
Morgen: lidt tørfoder
Frokost: 1 pose James Wellbeloved våd foder (så længe jeg har det på lager)
Eftermid ca. 14:30: mixer med kød/fisk
Aften ca. 17:30-17:45: mixer med kød/fisk
Sen aften ca 22:30- 23:00 – lidt tør foder
Udover det får de løbene deres tilskud sammen med den våde del af foderet.
——————-
Ja – og så en reprimande til mig selv: Jeg har været længe om at dreje ind på dette spor – men jeg har set at mine beagler er livet rigtig meget op. Pels, øjne ja det hele er bare i orden. Oscar er sågar begyndt at tabe vægt og han trives og er blevet mere rolig på den her foder plan.
Jeg kan kun sige at mit eventyr udi i tør foder så småt er til ende. Beaglerne vil nok altid få lidt og jeg vil fremover så vidt muligt kun holde mig til James Wellbeloved foderet – som er et af de allerbedste hypoallergene foder typer på markedet – kan kun anbefales – i sær til en beagle da kalorie indholdet er helt ideelt – samt med et fedtindhold på kun 10% så er det absolut det bedste til foder sensible beagler som min Darwin.
Jeg må erkende at tørfoder er vejen til al dårligdom – for aldrig har der jo været så mange hunde der lider af livstils sygdomme og hvorfor? – Det skyldes da uden tvivl det industri fremstillede tør foder alle fodrer deres dyr med.
I dag bebrejder jeg mig selv at jeg har kørt den så længe – hvor doven skal man lige være?? Vi gør jo selv en masse ud af vores føde – så hvorfor kan vi ikke gøre det for vores hunde? Jeg har jo tidligere selv lavet mad til min dalmatiner og han skulle jo have ligeså meget mad som mine 3 beagler tilsammen – men man “glemmer” desværre fordi man bliver doven på det område – for inderst inde har jeg jo vidst det hele tiden – at jeg snød mine beagler for ordentlig mad.
Jeg tænker ofte på om det er min “skyld” at Oscar nu er ramt af en mild HD – men grundlæggende tænker jeg også at det skyldes opdrættet – Oscar var en stor hvalp – kraftig bygget og jeg har foderet ham ud fra de oplysninger jeg fik dengang – men grundlæggende har den fodring været forkert og dermed er han vokset forkert og for hurtigt. Det ved jeg i dag, fordi jeg selvfølgelig har sat mig ind i det. Nu skal jeg kæmpe med det for at Oscar har det bedst muligt – og heldigvis er den nye fodervej med til at forbedre det for ham – så det forhåbentlig ikke bliver værre.
Og så rettes mine øjne jo på Darwin. Darwin er en lille, spinkel beagle som har haft rigtig mange maveproblemer (som jeg jo kender grunden til nu) – derfor har han været svær at holde sul på – men da han er tæt i familie med Oscar – (Oscars kuldbror er far til Darwin) – så er han allerede nu i glucosamin behandling – for jeg tager ingen chancer med ham – ikke efter de meget trælse år, jeg har kæmpet med hans mave – og som INGEN forstod noget som helst om – for jeg har da snakket med en del om det – det var først da min dyrlæge nævnede ordet bugspytkirtel – at vi kom på rette spor.
Det siges jo at beaglen er en nogenlunde sund race – men det gælder åbenbart ikke mine 3 – og derfor er jeg også ret sikker på at jeg nok ikke får en beagle igen – og hvis – så vil jeg nok anskaffe den et andet sted fra – i hver fald vil jeg kigge mig noget mere for – men jeg har jo også en vis erfaring udi beagler nu.
Det ovenfor nævnte er IKKE fordi jeg er bitter – man lærer af sine erfaringer og jeg elsker alle mine beagler – hver og en af dem og vil gå gennem ild og vand for dem. Igen må jeg “hakke” på de danske beagle opdrættere – de gør alt for meget ud i opdræt – at deres beagler skal have et vis udseende – men knap så meget i den generelle sundhed – og det er et STORT svigt for os “almindelige” beagle ejere – for det er OS der står med regningen bagefter.
