Hmm – i morgen – mandag tager vi selv kontakt til GLS. Det jeg ønsker at vide er om der rent faktisk var booket et afhentnings tidspunkt gennem zoolpus.
Zooplus har begået den bøf – de har ikke leveret den vare jeg havde bestilt – men sendt noget andet som jeg ikke kan bruge til noget.
Nuvel jeg vil gøre hvad jeg kan for at få mine penge igen også selvom det betyder jeg selv skal betale for at sende det retur – ret skal være ret og de (zooplus) slipper ikke udenom.
I mellem tiden har jeg fundet andre danske shops som fremover skal levere beaglernes mad. Det er alle steder jeg har handlet før og der har aldrig været problemer – og skulle det ske, vil de sikkert være helt anderledes skruet sammen at snakke med.
Jeg håber meget at jeg tager fejl med zooplus og deres afhentnings politik – for jeg har en virkelig dårlig vibration der siger mig at, man ikke helt kan stole på dem. Jeg kan med sikkerhed sige at de (GLS) ikke som lovet af zooplus, kom i fredags – vi var hjemme hele dagen og har dermed ikke kunnet undgå at følge det på tæt plan.
Jeg er spændt på at høre hvad GLS har at sige til sagen.
![]()






