Charlie til helbreds check

Charlie skulle have haft et helbreds check lige før han blev 11 år. Men så lagde jeg mig med lungebetændelse og den er jeg først ved at være ovre nu – her 1 måned senere.

Så i dag ringede jeg til dyrlægen og fik en tid til torsdag i næste uge (19/11) – så vi kan finde ud af hvordan Charlie musen har det. Jeg har også bestilt en blodprofil af de indre organer – så “musebarnet” skal have taget en blodprøve.

Jeg har brug for en snak med dyrlægen – da Charlie har ændret sig i forhold til det mad han får tilbudt. Han spiser ikke længere hvad som helst og da slet ikke som en beagle – så det vækker lidt bekymring. Han har tabt sig lidt – men ikke alarmerende og hellere til den tynde side – da det jo er godt i forhold til den alder han har nu.

Udover det er der stadig mysteriet omkring hans røde ører – som dog er blevet pænere på det seneste og som indikerer at mit valg af foder måske er i den rigtige retning.

Charlie er i hopla og har det generelt godt – går sine ture hver dag og kommer af med småt og stort – men vil jo gerne være sikker.

Nu afventer jeg resultatet af denne undersøgelse og er i sær spændt på hvad blodprøven siger.

Charlie
Charlie

 

Loading