nå lige en opdate på Oscar
Det kan umuligt være en diskusprolaps som DR. Dyregod ellers mente. Oscar er de sidste dage kommet sig gevaldigt – stille og roligt, med en masse varme og hvile. Han har fået lidt medrol – jeg hader bare den type medicin, for han har været så deprimeret hvilket er en stor bivirkning – udover det har han lækket små dråber fra “tissemanden” da det får dem til at tisse mere.
Siden i går formiddags har Oscar ikke fået medrol – og er nu stort set sit gamle jeg. Han er stadig forsigtig og løber ikke bare afsted – men lunter stille og roligt efter de andre to. Hans mave har lidt under det her, med forstoppelse – men er nu så småt ved at gå i gang igen.
Til formiddag ville jeg gå en kort tur – sådan rundt om blokken – men Næ nej det passede ikke Oscarmanden, for nu skulle han da lige på gå tur 😉 – så turen blev på næsten 40 min fordi vi gik stille og roligt og i Oscars eget tempo. De sidste 5 min gik han mere langsom og jeg blev bange for om han ville smide sig – men det gjorde han ikke 😀 På vej op af vores vej havde han overskud til at “hilse” på vejens katte – ved at sende dem borende blikke hø hø – Normalt tager enhver kat benene på nakken når de møder Oscar 😉
hjemme igen smed han sig straks op på sin trone – kom med et dybt suk og sov ½ times tid – så var det tid for frokost 🙂
Alt i alt går det fremad stille og roligt.
Her i eftermiddag har Mathias og jeg pillet det smertestillende plaster af. Det gjorde vi med babyoile (opløser limen i plasteret) derefter blev mavsen vasket af i mediskrub (medicinsk sæbe) og smurt med mors bedste aloe vera creme. Alt dette blev skarpt overvåget af Oscar som var noget bekymret da vi rodede med plasteret. Han smaskede højlydt fordi han var lidt urolig.
Krisen er ikke ovre – men det går fremad og vi vil stadig tage det roligt med ham. Oscar bestemmer farten og vi følger med på sidelinjen hvordan det hele går 
