For 4 døgn siden

Blev Darwin igen angrebet af dårlig mave. Det har egentlig kommet og gået siden den 14. april – altså lige før Påske og været sådan lidt on og off. Rigtig træls. Jeg har som sådan ikke ændret noget i hans foder indtag – men noget fungerede altså ikke – og det er er rigtig svært at vide HVAD?? For jeg har ingen som helst anelse overhovedet denne gang.

Tyggebenet som han fik ½ af i fredags skubbede lige lidt til det hele og igen må jeg sande at man ikke kan stole på nogen som helst deklarationer – du skal simpel hen grave så dybt ned for at finde ud af hvad der er i div. foder typer efterhånden – og foder producenterne er sikkert gode til at erstatte tingene med andre uden at ændre så meget som et komma i deres deklarationer.

Nuvel – Darwin fik tynd mave – som startede lørdag eftermiddag – søndag begyndte han for alvor at skide sig selv ihjel – først noget tykt grød agtigt som så blev tyndere og tyndere som dagen skred frem. Og så startede natteshowet – hvor vi i pendul fart skiftedes til at gå ud med ham. Han har ikke kastet ret meget op – et par gange – ellers er det kommet bagud på ham. Han har hele tiden villet spise – appetitten fejlede intet – men den tynde mave var jo ikke til at tage fejl af, for det løb lige igennem ham.

Jeg har givet ham canikur i lange baner uden det hjalp en bøtte – jeg har banket hans omnisense i stykker og kommet varmt vand på – ingen resultat.

De seneste to dage – har Darwin kun fået havregrød (morgen) og ellers resten af dagen kartoffelmos med lidt kylling i. Man skal ikke give en hund med irriteret tyktarm kogte ris – det vil bare irritere tarmen endnu mere og da hunde med IBS ofte ikke kan tåle noget med korn, skal man gå i en lang bue udenom dette. Kartofler er bedre for sådan en mave.

Ligeså snart Darwin fik noget af sit tørfoder blev afføringen tynd igen – så derfor har han ikke fået tørkost et par dage – meget mystisk det hele.

Canikur er nu udskiftet med Stomax da dette produkt indeholder kartoffel – det andet er på ris. I dag har hans mave for første gang i lang tid været mere stabil – han har fået lidt mere energi og han har ikke skidt siden i formiddags  så han er heldigvis på vej i bedring – men det har været nogle grimme døgn vi har haft med ham.

Vi har dog snakket alvorligt sammen i familien – og indset at vi her har en beagle, med et alvorligt maveproblem – Darwin kan ikke leve på havregrød og kartoffelmos – det er der ingen næring i for ham – han har løs anslået tabt 1 kg på disse dage og da han i forvejen kun lige vejede over 13 kg – er det nærmest en katastrofe det her.

Vi vil nu sende ham over på Royal Canin sensitive control – som er et veterinær foder baseret på Tapoica og and. Dette foder vil han begynde at få indenfor få dage – han skal lige være på skånekost et par dage endnu, før vi begynder. Skulle det vise sig at dette foder er det rigtige for Darwin – tøver jeg ikke med at lade ham blive på det. Det er på tide han får ro og får sit stress niveau ned, da det også er med til at trigge den dårlige mave.

Loading