Oscar på vej i bedring

Oscar er kommet sig meget det seneste døgns tid. I nat har han været rimelig rolig så vi har kunnet fået sovet.

I dag til morgen var han bare sulten – så jeg valgte at give ham lidt af det foder Darwin får (omnisense) – bare 30 gram og det hapsede han grådigt i sig.

Lidt senere gik jeg med ham bare en kort tur og her lavede han ikke noget – så det er da stilnet af – omvendt har han nok heller ikke noget af lave af.

Ved 11 tiden fik beaglerne deres våd foder og her fik Oscar en hel pose som han hakkede i sig – jeg kom et mål probiotics på af hensyn til maven – nu er det med at benytte sig af, at han vil spise.

Allerede ved 13 tiden begyndte han at blive rastløs – og pive sin “jeg er sulten” piv. Jeg trak den dog ½ time og da var Hills I/D foderet ankommet med posten. Jeg har fået besked på at sende ham direkte over på det – så jeg satte en portion i blød i lunt vand og nøj Oscar nød det – han hakkede maden i sig med velbehag. Senere gik vi i haven og satte os på bænken – jeg med en kop kaffe og en veltilfreds Oscar ved siden af.

Nu vil jeg holde ham på Hills – tilsat probiotics nogen tid og jeg vil ikke udelukke at han forbliver på den type foder, hvis han kommer til at trives. Jeg er nået så langt nu, at det er ligemeget hvad der er i foderet, bare deres maver fungerer.

Oscar er langt fra rask – der vil gå nogen tid, før hans mave igen er i orden og tarm balancen er etableret igen.

Loading