Oscar opdate på mave sygdom

Det er 3 ½ dag siden Oscar kom på Hills I/D foder. Allerede den 1 til 1½ dag viste han tegn på at det blev bedre. Siden da er der nu indtrådt noget “forværring” forstået sådan han han ikke helt reagerer positivt på foderet. Han vil stadig spise det – men hold da fast hvor han fiser og maven gør knuder. Til formiddag var afføringen tynd igen  og selvom Hills foderet godt nok skulle være mildt, så overvejer jeg lige nu at lade ham få Omnisense i stedet – eller i hver fald en blanding af de to ting.

Nuvel jeg må jo heller ikke forvente at han “bare” bliver rask sådan lige – der er kun gået en uges tid og med betragtning på hvor syg han var, så er jeg godt klar over at ting tager tid.

Han er ellers frisk nok og vil lige nu hellere end gerne være i haven, med det dejlige vejr vi har i øjeblikket. Dog sover han stadig en del – så der er naturligvis nogle eftervirkninger som skal overvindes

Jeg ser lige et par dage længere frem, før jeg tager stilling – men Oscar får Omnisense som godbidder og dette foder ved jeg af erfaring at han kan have i maven.

Loading