Siden i går er det bare gået fremad med Charlie. Jeg er så kisteglad at man nu kan se og mærke det på ham.
Den kvalmestillende sprøjte han fik – samt start på antibiotika har været den saltvandsindsprøjtning han havde bruge for.
Han har spist med stor lyst siden han fik de sprøjter ved dyrlægen i går. Og til morgen lagde han nogle fine og normale “bummelummer” uden blod i denne gang 😀
Charlie var i det hele taget i hopla og da han udover sin antibiotika pille også have fået en medrol pille, besluttede jeg at han havde godt af en lidt længere tur til formiddag – for vi skal have den mave i gang igen. Den inaktive stil han har haft grundet ryggen er jo også en del af, at maven ikke kan følge med. Så vi fik gået en god lang tur og var også nede gennem “området” fordi jeg ville se hvordan han gik på ujævnt terræn. Det gik fint – men da vi var næsten hjemme – sådan 5-8 min. før satte han farten ned og her kunne jeg se, det begyndte at knibe. Så nu står den på en god middags hvil til Charlie og så får han kun en kort tur i eftermiddag.
Jeg tror på fremgang nu og jeg tror på at gluccosaminen nok skal hjælpe – jeg har en formodning om at Carnosan som han får pt. er begyndt at gøre noget. Jeg får dog Cortaflex hjem og det vil Charlie så begynde at få ligeså snart det ankommer fra England.
Jeg har allerede besluttet at han naturligvis ikke skal have den fulde dosis af medrol – her vil jeg føle mig frem.
