Og nu glemmer vi for en stund Charlie og hans rygproblemer – for i dag er det den 2. april 2014 og dermed Darwins fødselsdag 😀
I dag bliver Darwin 4 år – så et stort tillykke til ham og også til mig, da jeg har overlevet endnu 4 år i selskab med 3 beagler 😆
Sådan så han ud da han ankom til huset her – 8 uger gammel – datoen var den 29/5-2010
Siden da er det gået stærkt. Darwin har opbygget et super godt forhold til Charlie og Oscar. Charlie og Oscar har været så fremragende til at tage sig af ham, mens han voksede til. I dag hvor de alle 3 er voksne er forholdet så godt sammentømret som det nu kan blive – man er jo en beagle og beagler ved hvad samarbejde går ud på.
Jeg har oplevet mange bekendte og familie med flere hunde – men her har der ofte været problemer indbyrdes ind i mellem og i et enkelt tilfælde er det også endt med at man måtte gå af med en af hundende. Jeg har aldrig oplevet et så tæt sammenhold som der er mellem mine 3 og de er vel og mærke hanhunde allesammen og også indtakte – men der har bare aldrig været problemer med dem indbyrdes. De er gode til at “sloges”, lege mv. men ligeså gode er de også til at slappe af i hinandens selskab.
Darwin er den af vores beagler som er mest social. Han må være født med klæbepuder over hele kroppen. Han elsker at være med – at være sammen med os og med Charlie og Oscar og han har sådan et blidt og venligt sind – hvilket er en god del af hans personlighed. På trods af, at Darwin har haft en masse modgang med sin mave – en mave vi rent ud ikke vidste hvad vi skulle gøre med og som gav ham den ene tarmbetændelse efter den anden – så har han ikke på noget tidspunkt været præget i sin adfærd af det – hvilket man næsten skulle have forventet – men nej – sådan er Darwin ikke.
Til morgen og formiddag tog jeg disse billeder af 4 års fødselaren






Der kommer flere billeder senere – for vi skal rigtig spamme siden her i dag 😆
![]()








