Charlie må ikke blive kold

Ja det fandt jeg vist ud af i dag. Det er gået fint fremad med Charlie og han har ikke fået smertestillende i nogle dage. Han er på 6. dag med 10 ml Cortaflex og skal om et par dage sættes ned til 5 ml. Alt i alt går det fint – han spiser og drikker normalt og kommer regelmæssig på “WC” – så her er der ingen ko på isen.

Til formiddag gik “far” med Charlie og her begyndte det at regne, så han var pænt våd da de kom tilbage. Jeg fik ham tørret godt af og så lagde han sig til at sove middags søvn. Jeg syntes han virkede helt normal og ved 15 tiden ville jeg gå et tur med ham. Jeg ville give ham 3 ponti selen på, som altid – men da jeg satte hans forben op i selen – skreg ham som en stukken gris – kors hvor blev jeg forskrækket  😥 for jeg havde næsten ikke rørt ham!

Jeg begyndte så at tænke om han var blevet for kold og nu havde lidt ondt?

Så jeg gav ham 2 medrol og da de virkede efter ½ times tid, gik jeg med ham – denne gang i ført Julius K9 selen – den vil jeg nok anvende fremover, da den jo bare skal over hovedet.

Charlie gik ikke så stærkt og jeg kunne se han trak lidt på højre bagben – så turen varede kun 25 min – men han fik da lavet det han skulle.

Derefter ville han op i Simons seng og ligge, hvilket han fik lov til. Så han lå 1½ times tid med Simons dyne om sig. Efterfølgende har han været okay – men medrol pillerne har jo en virkning på cirka 12 timer – så jeg må se hvordan det ser ud i morgen.

Jeg har nu købt en regnfrakke til Charlie – fandt en på tilbud, på nettet. En hurtta siberia regnfrakke til 175 kr. normalprisen ligger på 500 kr – så det var da et godt køb  😀

Hurtta siberia regnfrakke
Hurtta siberia regnfrakke

Loading