på mig selv :-S Faktisk har jeg jo godt set det – men alligevel lukket øjnene lidt i.
I dag har vi vejet Oscar og jo han har taget på – faktisk siger vægten 19,5 kg :-S og det skal der øjeblikkeligt gøres noget ved. Jeg er allerede i gang. I morgen får jeg noget foder som Oscar skal køres over på. Foderet indeholder 333 kalorier pr 100 gram og er et såkaldt light foder. Oscar skal nemlig kunne spise sig mæt, da han bliver mere end ulidelig at være sammen med hvis ikke han får nok at spise.
Med foderet vil han stadig kunne spise sit normale kvantum – men samtidig indtage færre kalorier.
Charlie kommer over på det foder også – her er dog kun 1-1½ kg for meget på ham, så det er til at overskue.
Mine to ældste beagler bliver jo ældre – Charlie bliver 10 år til oktober og Oscar 7 til august – de er dermed begge på vej mod deres senior alder og jeg vil tro at de begge skal være på et light/senior foder fra nu af. I hver fald skal foderet have mindre kalorier.
Af samme grund er vi nødsaget til at holde omnisense under lås og slå – det er absolut vigtig at de to ikke får mere af det foder. Darwin skal her inden for kort tid køres over på noget andet – ikke at han er for tyk, for det er han jo langtfra – men vi vil stoppe mens legen er god, da jeg hellere vil have han er slank end at det går i den anden retning.
![]()






